Åshøj, lyseblå rute

Klik på kortet for at downloade det i pdf-format

Åshøj

Fra Svostrupvej fører stien ad en hulvej, hvoraf dele formodes at være anlagt i samme periode som gravhøjene. Stien er ca 500 meter lang og markeret med stolper med blå top. Ruten stiger ca 25 meter frem til Åshøj. Man returnerer samme vej, som man kom. Grusvejen har videre forbindelse til Tvilumvej.

Man færdes på privat vej og areal, så:

Respekter venligst hensynet til naturen og privat ejendom:

tag kun minder og efterlad kun fodspor og intet affald,

bliv på stien og ødelæg ikke bevoksningen.

Tak

Vær opmærksom på, at stien kan være lukket grundet jagt.

Åshøj ligger med sine 104 meter over havets overflade som det højeste punkt i Gjern Bakker.

Gjern Bakker og Åshøj er dannet i perioden fra slutningen af sidste istid, for ca 11.000 år siden og frem til nutid. Kanten af en gletsjer har engang ligget i området øst for og indtil Gjern Bakker. Her er der så dannet en randmoræne af det materiale, gletsjeren har aflejret foran sig. Store mængder af smeltevand har formet dalene mod vest og skabt ”falske bakker”. Vandet løb mod Gudenfloden og videre mod dennes udløb, oprindeligt mod nordvest, senere mod nord og til sidst mod nordøst til Randers Fjord.

På toppen af Åshøj ligger en gravhøj ligesom der er yderligere 3 gravhøje i nærheden. Placeringen i nærheden af Gudenåen og på toppen med god udsigt har gjort området attraktivt til tidlig bosætning efter isens tilbagetrækning.

Højene blev arkæologisk registreret allerede i slutningen af 1800-tallet, hvor der efter nederlaget i 1864 var en øget interesse for dansk politik og kultur. Mange fortidsminder blev efterfølgende fredet – hvilket for disse høje skete i 1949. Der er ikke foretaget arkæologiske undersøgelser af de fredede gravhøje. De ligger højt i terrænet og deres placering stemmer godt overens med tidligere udgravede høje fra bronzealderen. Bronzealderens høje ligger generelt højt i terrænet, formodentligt for i oldtiden at vise ejerskab til et område. Da mange høje følger højdedrag og ligger på mere eller mindre lige linjer i terrænet, er der teorier om at de afspejler datidens vejforløb. Dette stemmer godt overens med gamle hulvejene i området.

Bronzealderen er agerbruget og kvægavlens tidsalder, hvor en stadig større befolkning kunne brødfødes og hvor erhvervsformen for alvor slår igennem i form af solide huse på bopladsen. Datidens høvdingesamfund var stærkt præget af stigende udlandsforbindelser og handel. Bronze er en legering af kobber og tin, og i modsætning til flint, som findes naturligt i Danmark, måtte bronzen importeres. I begyndelsen importeredes færdigvarer forbeholdt de ledende høvdingeslægter, men da den hjemlige bronzestøbning kom i gang, bredte brugen og anvendelsen af metallet sig blandt mere almindelige mennesker - særligt til smykker og våben,

Gravhøjen på toppen af Åshøj og de øvrige 3 gravhøje i området er sandsynligvis fra ældre bronzealder (1800-1000 f. Kr.) hvor op mod 60.000 gravhøje blev opført i Danmark. Højene er bygget af græstørv. Til en stor høj skulle bruges græstørv fra et areal på op mod 7 hektar. Det har krævet en stor samfundsmæssig indsats og et stort afsavn at beslaglægge så stort et areal, der ellers kunne være brugt som græsningsareal for kreaturerne. De døde, som blev begravet i højene, er både mænd, kvinder og børn, og det var fortrinsvis medlemmer af de ledende slægter i samfundet, der blev begravet i højene.

Begravelserne

Ved gravlæggelsen blev de døde svøbt ind i et sovetæppe og lagt fuldt påklædte ned i kisten. Kisten bestod ofte af en udhulet egestamme, der stod på et leje af sten. Den døde fik sine smykker eller våben med i kisten. Desuden stillede de efterladte en æske eller et lerkar med føde i eller ved kisten. Den døde skulle ikke lide nød på sin rejse hinsides.

Efter år 1000 f. Kr. ændres gravskikke. De døde bliver nu brændt. Urnerne med de rensede brændte ben blev sat ned i siden af de gamle gravhøje og gravgaverne skrumper ind til mere symbolske gaver, der alligevel skulle brændes sammen med den døde.

Danske gravhøje har gennem tiden været udsat for overgreb af forskellig art. Derfor er der i dag kun omkring 15.000 gravhøje tilbage. Mange høje er gået til, fordi sten og jord fra dem blev brugt i 1800-tallet til udbygningen af det moderne vej- og jernbanenet.

©Gjern Natur 2019