Tirsdag 1. marts kl 18.50

Klimaforandringerne

Livestreamet foredrag fra Århus Universitet ved professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Hvilke konsekvenser får den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os? Hør svarene fra én af forfatterne af FN’s klimarapporter, som også vil forklare vigtige atmosfæreprocesser og dele af videnskaben bag rapporternes resultater.

FN's klimapanel udgiver løbende den ene klimarapport efter den anden og de viser, med større og større detalje, hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden vil byde på. Aftenens forelæser, Jens Hesselbjerg Christensen, har været hovedforfatter på flere kapitler om regionale klimaændringer i FN's klimapanels rapporter.

Foredraget vil kredse om den videnskab, der ligger til grund for rapporternes resultater og konklusioner. Der vil blive stillet skarpt på de videnskabelige landvindinger der har gjort at klimapanelet nu er i stand til med stor sikkerhed at sige at de seneste års globale opvarmning er menneskeskabt. Ligeledes at ændringer i nedbørsmønstre, såvel som tilbagetrækning af gletsjere og havis, samt øget afsmeltning fra Grønland og senest Antarktis, også skyldes vores udledning af drivhusgasser. Vi vil desuden høre om, at man nu også kan sige om en række ekstremvejrsbegivenheder at de med stor sandsynlighed ikke kunne forekomme uden denne menneskelige påvirkning.

Undervejs i foredraget bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret så alle kan være med. Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne fortsat kæmper med og en idé om hvilket klima vi efterlader til vores efterkommere.

Gratis for alle

Gjern Kultur- & Idrætscenter, Skovvejen 6, Gjern

Kørselsvejledning

Tirsdag 15. marts kl 18.50

Ekstrem fordøjelse

Livestreramet foredrag fra Århus Universitet ved professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Slanger trives, modsat os mennesker, med at æde enorme måltider efter lang tids faste. Hør om hvordan forskere med udgangspunkt i slangers ekstreme fordøjelsessystem prøver at blive klogere på hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste.

Alle kender følelsen af at være sulten, og de fleste kan sikkert genkende den gentagende lyst til mad i løbet af dagen. Modsat os mennesker trives slanger med at æde enorme måltider efter lang tids faste.

Med et ekstremt fordøjelsessystem kan slanger nemlig æde mere end deres egen kropsvægt efter mange måneders faste, og studier på Aarhus Universitet har været med til at forklare hvordan og hvorfor stofskiftet stiger under fordøjelsen af de enorme måltider. Den nyeste forskning viser også at slangernes muskler vokser under fordøjelse – helt uden motion – og en forståelse af denne evne kunne være fordelagtig i at forhindre mennesker i at miste muskelmasse under sygdom og aldring.  

Forskning i slangens ekstreme fordøjelsessystem giver indblik i hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste, og foredraget vil derfor drage paralleller til mennesket i perioder uden føde. Herunder hvordan ekstrem, længerevarende underernæring påvirker hele menneskekroppen og leder til fysiologisk forfald. En del af denne viden stammer fra studier i Warszawas ghetto hvor jødiske læger udførte fysiologiske målinger under 2. verdenskrig.

Gratis for alle

Gjern Kultur- & Idrætscenter, Skovvejen 6, Gjern

Kørselsvejledning

Tirsdag 29. marts kl. 18.50

Flagermus

Livestreamet foredrag fra Århus Universitet ved professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Selvom der er mere end 1.400 flagermusarter og de udgør en femtedel af alle pattedyrarter, er der meget vi ikke ved om hvad de foretager sig i mørket. Men nu har forskere sat små computere på flagermus og fået ny viden om deres adfærd og jagt med ekkoer.

De mere end 1.400 arter af flagermus udgør en femtedel af alle kendte pattedyrsarter på Jorden. Som insektædere og bestøvere af blomster spiller de vigtige økologiske og økonomiske roller i naturen. På trods af dette ved vi meget lidt om hvad disse små, flyvende jægere foretager sig i nattemørket og dermed om hvordan vi påvirker dem og om de måske har påvirket os i en verden ramt af coronavirus.

I dette foredrag vil vi, ved hjælp af bittesmå computere på ryggen af vilde flagermus, tage ind i en bogstavelig talt mørk og ukendt verden. Vi vil kaste lys, og ikke mindst lyd, over hvordan ekkolokaliserende flagermus kan fange deres byttedyr ved hjælp af svage ekkoer i det halve sekund der går fra et byttedyr opdages til det skal fanges i høj fart.

Vi skal også prøve at forstå hvordan flagermus, med mad i munden, kan flyve, trække vejret og skrige højlydt samtidigt. Vi vil undersøge om det kan passe at en flagermus virkelig fanger ét tusinde insekter på en nat, og vi vil undre os over hvordan deres meget følsomme hørelse undgår permanente skader under de ekstreme lydtryk fra konstant skrigeri der opstår i deres sociale kolonier.

Foredraget rundes af med nogle tanker om hvordan vi kan artsbevare disse dyr der er så svære at studere og tælle i naturen, og hvorfor det ikke er flagermusenes skyld at vi har en coronaviruspandemi.

Gratis for alle

Gjern Kultur- & Idrætscenter, Skovvejen 6, Gjern

Kørselsvejledning

Søndag 24. april

Affaldsindsamling

Mere info senere