Gjern Natur
Trolden Rumle
Trolden Rumle finder du ved stien Kildedalen Troldbjerg. Start ved Troldbjergvej 6, Gjern, og følg den gule sti et par hundrede meter ned ad vejen.
Se videoen om Rumle på Gjern LokalTv
Denne trold er blevet til som et resultat af, at Ejvind Svejstrup i foråret 2021 kontaktede Gjern Natur omkring en stor træstamme, vi måtte få et stykke af, hvis vi kunne få noget ud af den sammen med Erik Øster Særkjær, der kunne lave figurer i træ. Vi siger mange tak til Ejvind.
I bestyrelsen var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville have en trold, og det var Erik mand for at klare.
* * *
Erik Særkjær forklarer om tilblivelsen af trolden:
"Hele opgaven med at lave en trold, startede da jeg sammen med familien var ude og vandre, hvor vi skulle overnatte i shelteren lidt længere nede af bakken.
På turen derned gik vi forbi et stykke eng, hvor jeg kunne se at der lå nogle stykker egetræ, som jeg tænkte godt kunne blive til et par figurer.
Jeg fandt derfor frem til Ejvind, som ejede engen, og spurgte om det var noget han ville af med. Han mente dog at jeg lige skulle ned og se på dem inden, da de var lidt store. Og jeg må tilstå at de var noget større end jeg først havde set. Trolden er lavet af et stykke der har siddet i ca. 6 meters højde.
Det var også Ejvind der fik Margaret til at ringe til mig, for at se om vi kunne blive enige om at få lavet en figur, så uden Ejvind var det ikke kommet i stand.
Da jeg snakkede med Margaret fortalte hun at de gerne ville have en trold, fordi der er en historie om en trold der engang havde kastet med sten i Gjern bakker. Måske efter kirken hvis jeg husker rigtig.
Jeg tænkte at sådan et troldehoved kunne jeg nok godt lave, men Margaret fortalte livligt om en trold i hel figur.
Nu skal det siges at jeg ikke har lavet mere end godt 10 figurer før den her trold, så jeg er stadig ret ny som motorsavsskulptør. Og ser mig selv mere som håndværker end kunstner.
Men jeg er ikke en der siger nej til en udfordring, og min indre Pippi Langstrømpe sagde at jeg jo aldrig havde prøvet at lave en trold før, så det kunne jeg nok godt.
Og når jeg nu var i gang, så tænkte jeg at trolden selvfølgelig skulle kaste med sten, som det gjorde sig gældende i historien.
Det er til dato den største figur jeg har prøvet at lave, men samtidig er det også den jeg er mest stolt af, så jeg håber virkelig at I kan lide den, og at den bliver et udflugtsmål for børn og voksne i mange år fremover.
Tak fordi jeg måtte bidrage til kulturen i naturen her i Gjern bakker."
* * *
Hvor skulle trolden så bo?
Trolden markerer Gjern Naturs 10-års jubilæum, som var 31.5 2021 og markerer desuden 10-året for etableringen af Troldbjerg-stien Kildedalen (31.5 2022), hvor trolden har fundet sin placering.
Hvordan Rumle kom til Troldbjerg
For længe længe siden, ja jeg kan næsten ikke huske, hvor længe det er siden, men nu skal I bare høre:
Ude i den store mørke skov boede Store Trold med sin familie. Ikke så langt derfra boede Lille Trold med sin familie. Lille Trold var slemt misundelig på Store Trold, for Lille Trold følte med rette, at det var ham, der var berettiget til navnet Store Trold, da hans troldehøj var meget højere end Store Trolds høj. En dag for ikke så længe siden var der endda nogle mennesker fra noget, de kaldte Gjern Natur, der havde revet alt håret af Lille Trolds høj. De havde væltet alle de store træer på toppen, så nu kunne Lille Trold med sin familie sidde på højen og i måneskinnet kigge ud over de store skove og ned til den store flod – Gudenfloden. De kunne endda se helt til storbyen Silkeborg. Der havde Lille Trold godt nok aldrig været, for som andre trolde kunne han ikke krydse en rivende flod.
Store Trold havde boet i sin høj i mange mange år, ja lige siden der næsten var is omkring højen og han kunne ikke selv huske, hvor længe det var siden. Ovre mod vest løb den stor Gudenflod og en dag, da de nysgerrige og ikke særligt forsigtige troldeunger legede udenfor, så de, at der var nogle mærkelige væsner, der var i gang med at bygge et hus. Troldeungerne krøb nærmere og fra deres side af floden, kunne de se, at disse væsner måtte være mennesker – de havde i hvert fald mere end 4 fingre på hver hånd, så det kunne ikke være trolde.
Væsnerne havde bygget et hus, hvor der boede nogen, der var meget religiøse. De havde glemt alt om de gamle guder og tilbad nu kun en. De kaldte deres hus for et kloster – det vidste troldeungerne nu ikke, hvad var, men det var sikkert noget farligt.
For en sikkerheds skyld måtte de hellere se, om de kunne drille væsnerne så meget, at de flyttede et andet sted hen. Troldeungerne løb hjem i højen og fortalte om deres opdagelser og Store Trold blev meget vred over det, han hørte.
I fællesskab samlede Store Trold og hans familie mange sten og en nat, hvor fuldmånen skinnede, kastede de alle stenene fra toppen af deres høj ned mod væsnernes nye hus. Helt indstillet sigtekornet, havde de dog ikke, så i stedet ramte alle stenene ved siden af og ned i den store flod. Stenene sank ned i floddyndet og skabte i stedet en del ravage her, så den store flod blev meget bredere, der hvor stenene landede.
Da dagen gryede og menneskene vågnede ved floden, så de alle ødelæggelserne og kaldte dette for en ”sø” - Sminge Sø.
Store Trold havde mange troldeunger i alle aldre og de legede i og udenfor højen om natten. Når solen stod op, måtte de tilbage i højen for ikke at blive til store sten. Blandt ungerne var der 2, der var særligt nysgerrige og af væsen også ret uforsigtige. De hed Rumle og Tjalfe. En nat var de kommet et godt stykke hjemmefra og havde endda krydset et mindre vandløb, som menneskene kaldte Gjern Å. Derefter var de, for at få så god en udsigt som muligt, kravlet op på den højeste skrænt, de kunne finde. Her boede nogle væsner, der som regel var klædt i grønne dragter, hjalp gamle damer over vejen og som nogle gange sov i en hvid høj. Troldene syntes, denne høj var noget mærkelig, for man kunne se lige lugt ind i den, nær væsnerne lavede bål i deres høj. De kunne også flytte rundt på den hvide høj og nogle gange tog de den med sig og flyttede et helt andet sted hen.
Der boede også nogle andre små væsner på toppen af skrænten, det var små menneskebørn, men dem kunne man ikke lege med, for de kom kun ud om dagen. Så kunne de finde på at kravle i træerne i skoven eller glide ned ad skrænten – sikke en fart, de kunne få på. Troldeungerne Rumle og Tjalfe kunne ikke regne ud, hvor disse små menneskeunger gemte sig om natten.
Rumle og Tjalfe syntes dette var et dejligt sted, og de kravlede i de krogede træer – deraf navnet troldeskoven, og troldeungerne kurede også på måsen ned ad skrænten, så buksebagen blev helt slidt. Det ville troldemor nok ikke synes om, når de kom hjem.
Og hjem skulle de, for natten var ved at være omme og solen skulle nødigt ramme de små troldeunger. Tjalfe og Rumle havde dog ikke lagt mærke til, hvad der var sket i dalen, mens de havde været på nattur. I menneskenes verden var det nemlig blevet efterår med en masse regn og ude i den store Gudenflod, hvor regnvandet skulle løbe ud, var der vokset en masse planter, som blev kaldt grøde. Det måtte man ikke fjerne, var der nogle kloge mennesker, der havde bestemt, så nu var vandstanden steget kraftigt i den ellers så fredelige Gjern Å, som Rumle og Tjalfe skulle krydse for at komme hjem.
De to små troldeunger vandrede fra sted til sted langs vandet, men lige lidt hjalp det – over kunne de ikke komme, men måtte blive, hvor de var.
Nå tænkte Rumle og Tjalfe, hvad gør vi så. Den skrænt, vi legede på, var vel heller ikke så ringe endda – her var da egentlig et dejligt sted, skulle vi ikke slå os ned her. Så vil vi kalde det ”Troldbjerg” og så kan vi sidde her i vores eget bjerg og kigge over til Store Trold. Der var alligevel ved at være en del uro omkring højen, så det ikke var til at få sin dagssøvn. Nogle gange kom der endda nogle langhårede, firbenede væsner med meget lange horn. De ville næsten altid sove på toppen af højen, så det ikke var til at komme hverken frem eller tilbage.
Nu har vi vores egen høj og her bliver vi.
Navngivning
Børnene i børnehaven Natur'ligvis Troldbjerg er kommet med idéer til troldens navn og ved indvielsen blev der trukket lod mellem Tjalfe og Rumle, resultatet blev Rumle.
©Gjern Natur 2019