Gjern Natur
Her er et udpluk af naturperler i området.
Mange af stederne befinder sig på privat grund, hvor velvillige lodsejere har stillet arealer og adgang til rådighed, så vis venligst hensyn, når du færdes der.
Kør langsomt på private veje,
tag affald med retur,
hold afstand til privat beboelse,
hold hunde i snor.
Tak
Kildedalen Troldbjerg
Gjern Naturs Gul sti
Gjern Natur har etableret en infosti i området ved Trollhytten, ejet af KFUM Spejderne Silkeborg. Under dette arbejde blev der bl. a. fritlagt en kildedal med meget stejle skrænter og mange udspring af kilder i bunden af den hesteskoformede dal.
Egedalsmosen
Gjern Naturs Sort sti
I samarbejde med flere lodsejere i Egedalsmosen er der i 2013 etableret en sti rundt i en del af Egedalsmosen. Stien starter ved parkeringspladsen mellem Sørkelvej 67 og 69. Følg skiltet "67-69" ind fra Sørkelvej.
Stien er markeret med naturfarvede træpæle med sort top.
Se billederne fra arbejdet i og indvielsen af Egedalsmosen
Vandrerute i Toustrup Sønderskov
Gjern Naturs Rød sti
En afmærket vandrerute, rød rute, starter fra landevejen og fører gennem et afvekslende skovlandskab i kuperet terræn.
Et lille stykke inde i skoven svinger ruten mod nord (til venstre) og her følger man resterne af den gamle Tingvej, som ses som 2 dybe hjulspor på højre hånd - først lidt fra skovvejen og senere lige langs med denne.
Længere fremme fortsætter man ind i et meget kuperet skovområde, hvor dalene er skabt i slutningen af sidste istid eller senere som erosionsdale. Mod syd går ruten visse steder langs vandløb, der opsamler vandet fra bunden af bakkerne. Vandet ender med tiden i Lyngbygårds Å og derefter i Århus Bugt.
Den gamle Tingvej
I skoven langs ruten vidner dybe hulveje om, at den gamle landevej mellem Skanderborg og Viborg førte gennem området.
Skulle man til Randers, kørte man op gennem "Sanddalen", ned gennem skoven og forbi daværende Oustrup Slot, som lå hvor skovvejen delte sig - en til St. Lyngdal og en til Røgen. Skulle man derimod til Viborg drejede man fra Sandalvejen ind forbi den nuværende Syvhøje. Denne vej kaldes Tingvejen, for her lå det gamle tinghus. Lidt længere fremme ser man tydelig resterne af Stagelhøj. Når man var dømt til døden i Tinghuset, skulle man hen til Stagelhøj for henrettelse.
Vejen har formentlig været i brug siden slutningen af vikingetiden og er vel Danmarks ældste tosporede vejsystem.
Skoven er i privat eje, størsteparten ejes af Frijsenborg gods.
Der er parkeringsmulighed ved landevejen mellem Sorring og Låsby og her står et info-skilt.
Lille Troldhøj
Gjern Naturs Hvid sti
I tilknytning til Gjern Bakker ligger Lille Troldhøj med sine 92 meters højde. Hermed er den en af de højeste bakker i området. Den er som de andre bakker opstået som en del af en randmoræne i sidste istid, Weichsel Istiden. De stejle skrænter er dannet, da store masser af smeltevand fra isen fremkom som følge af isens tilbagesmeltning. Lille Troldhøj er således slet ikke en ”rigtig” bakke, men en såkaldt falsk bakke, hvor smeltevand har dannet de omkringliggende dale. Afvandingen er sket til Gudenåens forskellige forløb gennem tiden og fra toppen af Lille Troldhøj er der nu igen udsigt til Sminge Gudenådalen.
Søsti i Ellerup
Gjern Naturs lyseblå sti
I 2011 blev denne lille sø hos Kirsten & Peter Holm Petersen etableret i forbindelse med slyngning af Ellerup Bæk. Den nyanlagte sø er blevet til som en del af et større arbejde, Projekt Smerling, der har til formål at fjerne alle spærringer i hele Gjern Å systemet og dermed skabe gode fysiske forhold for bl. a. smerling og ørreder. I alt er der sket ændringer på en ca 700m lang strækning af Ellerup Bæk med f. eks. udlægning af større sten og grusbanker og etablering af et naturligt Bekkasin-skrab, hvor et dræn udmunder i bækken. Desuden er der etableret en insektvold.
Der er med den lyseblå sti åbnet for adgang til søen og langs en del af den genslyngede bæk. Hermed er det muligt at følge udviklingen i søens etablering, plantelivet og fuglelivet ved søen.
Der er et bord/bænkesæt, man kan benytte.
Stien ligger på privat område, så respekter venligst afmærkning, bliv på stien, og efterlad ikke affald.
Søen og stien findes på Mølhaugevej 16 med indgang på østsiden, hvor Mølhaugevej krydser Ellerup Bæk. Et lille info-skilt markerer sammen med opsat afmærkning stien.
Sti ved golfbanen ved Gjern
Rød sti
Der er i 2013 etableret en offentlig vandresti i et samarbejde mellem Gjern Natur og Søhøjlandets Golf Resort. Stien starter ved Golf Resort/restaurant og strækker sig over ca 4km langs kanten af golfbanen, videre ind i et skovområde, ad Grebdalsvej og retur til Golf Resortet via golfbanens stier.
Grauballemandens mose
Gjern Naturs gul sti
I samarbejde med Grauballe Lokalråd og lodsejerne Peter Bønløkke Thomsen og Jens Ebbesen er der etableret en sti fra udkanten af Grauballe, helt nøjagtigt fra Stadion på Nebelvej. Det første stykke følger ruten Nebelvej, men drejer så først ind på en grusvej og derefter går stien i markskel videre frem til mosen, hvor Grauballemanden blev fundet i 1952. Der er tale om en trampesti, der går i kanten af marker, så man ikke kommer til at ødelægge afgrøder eller at skulle færdes på tværs af afgrøder, og det håber alle parter, vil blive overholdt af de besøgende.
Stiprojektet er finansieret af en gave fra Kultursamvirket i tidligere Gjern Kommune.
Ved adgangen fra Nebelvej er der opsat 3 informationstavler, ligesom der findes en informationstavle ved mosen. På disse tavler kan man læse om fundet af Grauballemanden, om konserveringen og udstillingen af Grauballemanden på Moesgård Museum, samt om de nyeste forskningsresultater omkring livet på Grauballemandens tid, ca. 300 f. Kr.
Se historien samt kort over ruten her:
Gjern Bakker
Gjern Bakker er med sine høje bakker og stejle skrænter et af de mest markante landskaber langs Gudenåen. Bakkerne er opstået som en randmoræne, der siden er gennemskåret af de store vandmasser fra bræernes afsmeltning under sidste istid. Herved er der opstået en kraftigt markeret tunneldag fra Gjern by til Gudenåen. Der er store højdeforskelle i området, fra 19 moh i ådalen op til Åshøj med 104 moh.
Store Troldhøj er 75 moh, mens Lille Troldhøj er 92 moh.
Både får og skotsk højlandskvæg har været benyttet som naturplejere af arealerne ved Store Troldhøj.
Gjern Skannerup Kommuneplantage
(Amerika Plantage)
Plantagen ligger i et område som kaldes Amerika. Her lå for mange år siden en del mindre gårde, hvor jorden gav et lavt udbytte. I 1918 købte sognerådet fire ejendomme og begyndte tilplantning under ledelse af Einar Nielsen. Der blev tilplantet indtil 1957.
I 1965 blev der opsat 7 bænke, skænket til daværende Gjern-Skannerup kommune af Wilhelm Gernhammer.
Engarealer
Flere steder i området findes fugtige engområder læbeløs, engnellikerod, engkarse og gøgeurt.
Sminge Sø
Sminge sø dækker 22 hektar og har nærmest karakter af en lavvandet udvidelse på Gudenåen. På østbredden støder Gjern Å til søen og udløbet danner iøjnefaldende sandbanker, som især vadefuglene ynder at besøge. Vandet er ligesom Gudenåens meget næringsrigt, og ofte farves søen om sommeren af alger. Fra fugletårnet ser man mod sydvest op gennem den brede Gudenådal med dens fuglerige moser og enge.
Gudenådalen
Gudenåen har i dag sit udspring omkring Tørring og dræner jorden i hundrevis af kilometer, før den udmunder i Randers Fjord. Gudenåen er egentlig skabt af smeltevandsstrømme i slutningen af sidste istid for mellem 12,000 og 20.000 år siden. Da isen var ved at smelte bort ved slutningen af istiden, strømmede vandmasserne først mod vest, hvor store mængder af sand og grus blev aflejret. Senere gav ny afsmeltning mulighed for nye løb på Gudenåen, der til sidst fandt sit udløb ved Randers Fjord.
Under isens afsmeltning eroderede det strømmende smeltevand i jordoverfladen og skabte dybe dale. Omkring Sminge ses disse skrænter og dale meget tydeligt.
Sorring Låddenhøj
Området ved Sorring er ganske kuperet og Sorring Låddenhøj er med sine 148 meter højere end Himmelbjerget. Årsagen til det bakkede terræn skal findes helt tilbage til sidste istid for mere end 10.000 år siden. Dengang var en stor del af Danmark dækket af op til flere tusind meter tykt is. Kun den sydvestlige del af Jylland lå udenfor isranden. Isen skød i perioder frem mod vest, i mildere perioder trak den sig tilbage mod øst. Disse bevægelser aflej-rede store mængder af sten og jord i randmoræner og en sådan er Sorring Låddenhøj.
Gravhøjen på toppen af Sorring Låddenhøj har aldrig været udgravet, så man ved ikke præcist, hvor gammel den er, men dens høje beliggenhed tyder på, at den blev anlagt i den ældre del af bronzealderen, mellem 1800 f. Kr og 1000 f. kr. Flere bopladser og mange høje har ligget i nærheden af Låddenhøj og Sorring kan mønstre ikke mindre end 51 spor af gravhøje. Det har således været et efter datidens forhold tæt befolket område.
Store Lyngdal
Store Lyngdal var for ikke så mange år siden faktisk lyngklædte bakker. Men før bakkerne og dalene kunne omsættes til skov, skulle der graves afsatser og den hårde al betvinges. Et imponerende arbejde med datidens udstyr. I dag råder træerne og i bunden også sjældne planter.
Højt oppe på en bakke ligger blokhuset til minde om en tidligere ejer, udvandreren Anders Wormsborg og et andet sted ses de sammenvoksede bøgetræer, som Anders Wormsborg skabte i 1919 kort før udvandringen til Amerika.
Fårvang Skovsø
Søen ligger på et areal, der i dag er i offentlig eje, men tidligere har hørt til Hegnsgården, der blev bygget af familien Lovring i 1908. Dengang var der mergelgrav i stedet for sø, og der er blevet gravet tørv i området fra ca 1940 til først i 50'erne. Senere gik der jerseykøer fra Hegnsgården og græssede på marken ved søen.
Familien på Hegnsgården havde, foruden sin 24 tønder land gård at passe med køer, kalve, grise, høns, også heste, og man kørte i mange år ud og hentede affald i de kuler (jordhuller), alle havde før i tiden. Når affaldet var hentet, blev det (efter kendt skik) dumpet i mergelgraven. Denne blev også i årene fremover brugt som losseplads for alskens affald.
I 1972 forbød Gjern Kommune denne trafik.
Herefter lå mergelgraven bare hen, og der blev indimellem stadig smidt affald i.
Skovområdet omkring blev plantet omkring 1995 som erstatning for en ryddet fredskov i forbindelse med bygningen af Gangsø Møbelfabrik.
Gjern Kommune foretog en oprensning i årene inden sammenlægningen med Silkeborg Kommune.
Silkeborg Kommunen drøftede i 2009 ønsket fra Fårvang lokalrådet om at gøre søen og området omkring denne mere indbydende for Fårvangs borgere, og en tilladelse til oprensning blev indhentet i 2010. Søen blev oprenset i vinteren 2010-11, men i løbet af foråret 2011 synker vandstanden i søen. Det skyldes, at der er foretaget reparationer af drænene på marken, der ligger syd for skoven. I løbet af 2012 stabiliserer vandstanden sig på det ønskede niveau og søen fik nu en åben vandflade.
I 2012 blev der etableret en trampesti rundt om søen. 2013 blev stien af mere permanent karakter, der blev opsat et borde/bænkesæt samt infoskilt i samarbejde mellem Silkeborg Kommune, Fårvang Lokalråd og Gjern Natur.
I vinteren 2018/19 blev dele af søen igen oprenset og træbevoksningen ved den nordlige ende blev ryddet.
Se en tur rundt på stien i forbindelse med stiens indvielse.
Sti langs Gjern Å
Der er mulighed for at vandre en tur langs ele af Gjern Å gennem engarealer. Undervejs kan man iagttage den store forskel på, om arealerne bliver afgræsset eller ej. Læg desuden mærke til de mange pragtvandnymfer, der flyver ved åen i den tidlige sommer.
Se infotavlen med ruten.
Åshøjstien
Åshøj ligger med sine 104 meter over havets overflade som det højeste punkt i Gjern Bakker. På toppen ligger en gravhøj fra bronzealderen.
Gjern Bakker og Åshøj er dannet i forbindelse medsidste istid, der sluttede for ca. 11.000 år siden.Kanten af en gletsjer har engang ligget i området øst for og indtil Gjern Bakker. Her er der så dannet en randmoræne af det materiale, gletsjeren har aflejret foran sig. Store mængder af smeltevand har formet dalene mod vest og skabt ”falske bakker”. Vandet løb mod Gudenfloden og videre mod dennes udløb, oprindeligt mod nordvest, senere mod nord og til sidst mod nordøst til Randers Fjord.
Cykelruten Gjern tur/natur
Rundt i tidligere Gjern Kommunes område er der opmærket en cykelrute, Gjern tur/natur. Turens primære mål er at føre cyklisten rundt til områdets mange smukke naturområder ad cyklevenlige veje. Ruten har to "arme", som leder i henholdsvis i vestlig og sydøstlig retning.
Ruten følger så vidt muligt svagt trafikerede veje. Enkelte steder krydser ruten størkt befærdede hovedveje, hvor ekstra opmærksomhed er påkrævet. Ruten er afmærket i terrænet med skilte med teksten Gjern Tur/Natur.
Ruten er som et 8-tal, i to sløjfer, der mødes ved Erik Rådal-statuen ved Erik Rådalsvej/Statiobnsvej/Banerstien i Gjern. Man kan starte turen overalt på ruten, og den kan køres i sin helhed på 60 km, deles i to ruter på 27 km og 33 km. Begge disse arme kan igen kortes af i mindre sløjfer.
Med de to ovennævnte foldere i hånden følger også en beskrivelse af nogle af de passerede, interessante steder undervejs, ligesom det er en hjælp til at finde rundt på ruten. Folderne er udgivet i 2003 af Gjern Kommune, så bær over med, at nogle af oplysningerne om f. eks. overnatningssteder i folderen er forældede.
Gjern Natur har i 2020 bekostet og opsat nye skilte, hvor skiltningen gennem årene var blevet mangelfuld.
©Gjern Natur 2019