Gjern Natur
Årets sidste arrangement bød på en lille vandre/løbe/cykel/ridetur på banestien i Gjern. Her var knap 100 deltagere mødt op for at få lidt motion, så man begav sig en halv times tid ud på banen, retningen bestemt af transportmidlet. Efter en halv time vendte man og returnerede til udgangspunktet for her at ønske hinanden et godt nytår med et glas bobler og lidt sødt.
I samarbejde med Gjern Kultur- & Idrætscenter.
De godt 15o deltagere fik en spændende oplevelse ved at høre Morten DD meget passioneret fortælle om sine oplevelser i naturen og om, hvordan mennesket grundlæggende oplever og påvirkes af naturen.
Uanset ens humør, så vil en tur ud i naturen næsten altid forbedre ens humør og sindstilstand. Vi hørte også om mange forskellige dyr og planter og deres tilpasning i en menneskepåvirket natur.
Når Morten DD er i naturen, føler han, at han hører til. Her er han én blandt utallige andre organismer, der alle som en insisterer på at leve. Der er svalen, som uden at kny flyver helt fra Sydafrika for at yngle i hans carport, der er nældens takvinge, som sidder i det spæde forårslys og suger nektar på en knaldgul erantis, og der er den første solsortesang på en lækkerlun februaraften. Naturen – og kendskabet til den - har hjulpet Morten igennem alle de kriser, som er en uundgåelig følgesvend til livet, og den har lært ham, hvordan man undgår stress! Med hjertevarme og smittende begejstring fortalte Morten om alt det liv derude, som sætter vores egen tilværelse i perspektiv, og som er både gratis og allestedsnærværende!
Liv Hornekær, professor i materialefysik, og Kai Finster, professor i mikrobiologi, begge fra Aarhus Universitet, fortalte om hvilke former for liv, forskerne leder efter udenfor jorden, og hvad der kræves af en planet, for at der kan være liv.
Der er endnu ikke fundet intelligent liv, mikroskopisk liv eller biosignaturer på andre planeter. Forskerne leder efter basale molekyler så som brint, kulstof og ilt molekyler i de interstallare tåger. For at, der kan være mulighed for liv, kræves at planeten kredser om en stjerne med en passende energi, et roligt temperament og en lang levetid. Planeten skal have et magnetfelt, en atmosfære og geologisk aktivitet.
Forskerne har fundet nogle af livets byggesten på kometer, herfra kan de via meteoritter lande på en planets overflade og muligvis skabe en form for liv.
Felix Riede, professor i arkæologi, og Mikkel Schierup, professor i bioinformatik, fortalte i et fint samspil om vores stamtræ. Menneskene er opstået i Afrika, herfra har vi spredt os over hele kloden. Mellem aberne og homo sapiens, har der været flere forskellige menneskearter, som er blevet kortlagt gennem undersøgelser af forhistorisk DNA. Gennem DNA-et har man også kunne fastslå hvilke arter, der har mødt hinanden og fået børn sammen. Forskerne har også sporet udbredelsen af forskellige menneskelige kulturer ved hjælp af arkæologiske fund. Nu er der kun homo sapiens tilbage alle andre er uddøde, men der er stadigvæk spor af to af arterne i vores DNA, nemlig neandertalerne mod vest og longi menneskene mod øst.
Stiig Markager, professor i marin økologi og biogeokemi ved Aarhus Universitet, fortalte om, hvor dårligt de danske fjorde har det. I en videooptagelse fra Vejle Fjord over mange timer, fandt forskerne en enkelt skrubbe. Der bliver ledt alt for mange næringsstoffer ud i havet og det får algerne til at vokse hurtigt. Så mange af vores fjorde er fulde af mudder fra døde alger, det såkaldte fedtemøg.
Hvis havene skal få det bedre, er det nødvendigt at begrænse udledningen af næringsstoffer. Det er det man forsøger med den grønne trepartsaftale, som vi fik en gennemgang af krydret med Stiigs holdninger.
Den planlagte sejltur fredag den 22. august blev desværre aflyst grundet for stærk blæst.
Efter nye forhandlinger tilbød Ans Sejlklub en ny sejltur fredag den 19. september. Tilbuddet gik til de tidligere tilmeldte. 25 deltagere sejlede så i 5 både.
Også denne aften var der noget blæst, men det generede os ikke. Vi sejlede over søen til Lagunen, der en del af os gik i land. Der var en ny grillhytte og shelters. Et par både sejlede også ind ad kanalen til Tangeværket.
Sejlturen tilbage mod Ans blev noget hårdere i modvind og begyndende skumring.
Alle deltagerne lød til at være meget tilfredse med sejlturen. En del af os nød medbragt kaffe i klubhuset. Og vi takkede bådførerne, på traditionelt vis, for en fin sejltur.
Omkring 65 deltagere havde trodset vejrudsigten og var mødt frem til indvielse af en ekstra sløjfe på stien i Store Lyngdal-skoven. Udvidelsen er muliggjort af ejeren af skoven, Christian Als. Det var således også Christian Als, der viste deltagerne rundt i skoven og på veget interessant fortalte om skovens forskellige områder med f. eks. ægte kastanier af både dansk og udenlandsk oprindelse. Vi hørte også om opformering af sugaer med tre forskellige arter, hvor stammerethed, vækst, vokseevne mv blev målt hvert andet år for at give fremtidige skovejere bedre viden om denne type træer.
Selve stien går dels på allerede anlagte skovveje, dels på nyryddet sti, hvor man passerer en af de mest rene moser i landet. Vandet, der ledes til mosen, kommer kun fra arealer i skoven. I mosen vokser bl. a. soldug og der har også været gravet tørv i mosen.
Christian Als fortalte også om de meget små parceller, som skoven oprindeligt bestod af, og om, hvorledes et par af disse parceller ved en fejl var kommet i statens eje.
Ved sløjfens slutning, ved Christians Als' savværk, serverede Gjern Natur forfriskninger og kage til deltagerne, inden man så gik på den "gamle" sti forbi Wormsborgs bøge retur til udgangspunktet
På en fin sommeraften deltog omkring 35 personer i en hyggelig aften i Egedalsmosen, hvor det lykkedes os at få fjernet en god del af den uønskede vækst af fyr, birk, og især tørst. Så bliver der mere råderum for de mere sarte planter som f. eks soldug, tranebær og rosmarinlyng.
Da deltagerne efter 1½ time var færdige med naturplejen, var der servering af håndmadder og drikkevarer, hvorefter biolog Peter Lange fra Silkeborg Kommune fortalte om de mange forskellige planter, der findes i mosen og viste os eksempler på en del af planterne.
Et kig over på nabogrunden, hvor der ikke sker nogen form for naturpleje kunne også overbevise deltagerne om, at det nytter at gøre en indsats.
Mange tak for hjælpen til alle de fremmødte.
Med tidlig start fra Gjern gik turen op til Thy nationalpark, hvor første stop var ved Lodbjerg fyr. Her mødte vi vores guide, Lone Lærke, der tog os med på en tur ud i klitterne og ud til glimmerleret, der kunne ses i de stejle skrænter ved vandkanten.
Glimmerler ved Lodbjerg er en marin aflejring fra tertiærtiden, nærmere bestemt Oligocæn, som er en periode, der strakte sig fra 37 til 25 mio år siden. Leret kan findes i kystskrænten sammen med moræneler. Det er en del af en flage, der er blevet revet løs, skudt op og foldet af en gletsjer under sidste istid, og det ligger under lag fra Pleistocæn.Glimmerleret er kendt for sit fine lagdelte udseende og for at indeholde fossiler af snegle og muslinger.
Der var også mulighed for at bestige tårnet med sine 133 trin eller gå på opdagelse i udstillingen i fyrmesterens tidligere bolig.
Den medbragte frokost blev indtaget ved Hønsehuset, inden turen fortsætte til Stenbjerg Landingsplads og Thagaards plantage. Her var der en lille vandretur gennem det, der engang var planlagt som en plantage til hindring af sandflugt. Plantagen opnåede aldrig sit reelle formål, men blev i stedet til en rigtig fin troldeskov.
Sidste stop var ved Nationalparkcentret i Nørre Vorupør, hvor vi fik en oversigt over hele nationalparken og så en lille video om området skabelse.
Sidst på dagen vendte bussen med de omkring 40 deltagere retur til Gjern
I forbindelse med Sankt Hans var Gjern Natur at finde med stande i såvel Sorring som Gjern. Her var der mulighed for at få en snak om natur i alle afskygninger og der var også mulighed for børn for at deltage i en naturquiz. Det benyttede mange sig af og sidst på dagen blev der blandt de rigtige besvarelser trukket lod om en vinder af en fuglekasse med indhold af "menneskegodter". Stort til lykke til vinderne.
40 friske vandrere mødte op i det fineste sommervejr ved Kulturcentret. Vi gik afsted mod Banestien ud til et sideløb til Nørbækken. Her ventede Peter Lange fra Silkeborg Kommune med et udvalg af planter, han havde fundet i området. Vi hørte om fritlægningen af det lille sideløb til Nørbækken og de videre planer for Nørbækken. Derefter var det tid at høre om planterne, der var bl. a. mjødurt, baldrian og star. Vi gik ud i området og så på planterne og Nørbækken, som ligger meget dybt, men vi fandt vand. Derefter gik turen tilbage til Kulturcentret. Tak til Peter Lange for at dele sin store viden med os.
Gjern Idrætsforening havde venligst lånt os klubhuset på Sportsvej, så turen udgik gruppevis herfra. Ved Spar i Gjern var der første post med servering af vin og mad fra Delikatessen, inden deltagerne begav sig ud på mindre veje og stier op til Søhøjlandets Landbrugsmuseum. Her blev der igen serveret gør turen gik ud i skoven og på opdagelse på spejdernes oplevelsessti. Troldbjerg lagde arealer til næste del og trolden Rumle blev beundret, inden man kom til banestien og næste post i Bentes have. Sidste post var retur ved klubhuset, hvor vi smagte en lækker chokoladekage fra Gjern Bageri. Knap 40 deltog i vandringen.
Naturvejleder Jan Kjærgård mødte 30 naturinteresserede deltagere ved Stationspladsen i Gjern. Træer som valnød, hassel og lind, voksede ved startstedet. I kort afstand derfra smagte vi manna (frøene) fra elm.
På vej langs Egholmvej og Banestien viste Jan Kjærgård os rigtig mange planter. Han fortalte om deres kendetegn, tidspunkt for indsamling, tips til madlavning og historiske betragtninger. Og man skal være sikker på artsbestemmelsen, for det findes også meget giftige planter. Nogle planter smagte vi på. Dunhammer-stængel smagte som en sprød, smagløs porre. Og lyssiv blev skrællet for at finde en væge til lys.
Det blev vist aktuel litteratur, og vi fik et lille hæfte med om spiselige vilde planter. En inspirerende og interessant vandring.
Ronnie N. Glud, professor i biogeokemi ved Syddansk Universitet, fortalte at 71% af jorden er hav og ca. 2% udgør den hadale zone (dødsriget). Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen. Der er masser af liv i disse grave og organisk stof omsættes hurtigt. Udforskningen sker med autonome instrumenter (landere) og sedimentsøjler. Dybhavet er kendt for højt tryk, kulde og mørke.
Bo Barker Jørgensen, professor i biogeokemi ved Aarhus universitet, fortalte, at han selv har oplevet dybhavet neddykket i en lille ubåd med navnet Alvin. Han kunne bla. a. se varme kilder, der stod lige op fra havbunden og manganknolde, som indeholder mange vigtige mineraler, der skal bruges i den grønne omstilling.
Fårvang:
Det tog lang tid denne gang - en masse småtteri.
Vi var otte. Tak for forplejning
Horn
Vi var ca 15 personer til at samle ind i HORN og opland, men heldigvis var mængden af affald ikke overvældende. Vi fandt lidt tagplader, men ellers var det alm affald såsom dåser, pap, snusdåser og diverse former for plast.
Gjern
Vi var omkring 30 og fik samlet omkring 20 sække affald ind. Noget af det mere spøjse var en BH str E, 3 sække med tagplader samt en papkarton med 3 liter hvidvin - stadig intakt.
Efterfølgende sørgede Gjern Borgerforening for servering af pølser og popcorn.
Sorring
Der var ikke det største fremmøde i år, men dem der var der, var gode og effektive.
Generelt var tilbagemeldingen, at der ikke var helt så meget skrald at komme efter i år, hvilket jo er positivt.
Voel
En hyggelig dag ,med ivrige samlere. Nogle var allerede startet dagen før!
Vi var ikke mange 7 stk!
Vi sluttede dagen med en sodavand.
Tak til indsamlere i alle områder for en stor indsats og tak til Silkeborg Kommune for bortskaffelse af affaldet.
Grauballe
Truust:
Vi havde en fin formiddag i Truust med fantastisk vejr, 6 personer mødte op.
5 fyldte sække fra Truust Gade ned til åen. Der lå igen i år temmelig meget affald på shelter pladsen, snus og cigaret skodder.
Fra rundkørslen og ud ad Klostergårdsvej til Gjelåen var der rigtig meget skrald at hente. Flasker, mc donalds emballage, plastik, ting fra biler, en halv brille, pung med matas og femilet kort masser af cigaret og snus skodder samt emballagen herfra og et dødt kronvildt, som dog fik lov at ligge.
Det er utroligt, hvad folk smider ud af bilerne.
Børnehaven Naturli'vis Troldbjerg
Her samlede hele børnehaven affald på de omkringliggende veje og stier samt i naturområdet omkring børnehaven. Det blev til en stor sækfuld affald.
Efterfølgende var der belønning til børnene i form af flødeboller, hvilket faldt i god jord.
Resenbro
Her var der kun få, der fik samlet affald og der blev ikke gjort usædvanlige fund i år.
Hans Kjeldsen, professor i astrofysik, og Mia Sloth Lundkvist, adjunkt i astrofysik begge ved Aarhus Universitet tog os med på en rejse, både i tid og rum, rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Vi hørte bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af og det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.
Forskerne kigger efter små stjerner for at finde exoplaneter, der ligner vores jord med beboelig zone og mulighed for vand. Galakserne støder af og til sammen. I fremtiden vil Mælkevejen støde sammen med Andromeda galaksen, men først om 4 milliarder år.
Med udgangspunkt i Overholt Plantage begav mere end 100 deltagere sig ud på en knap 7 km lang rute ad både skovveje, markveje og stier. Turen var tilrettelagt, så alle kunne være med, ruten var kun lettere kuperet og der var lavet specielle sløjfer til de knap så mobile.
Ca halvvejs på ruten havde Gjern Natur allieret sig med Søhøjlandets Landbrugsmuseum, så deltagerne her kunne komme ind for at få serveret Gittes varme chokolade og hjemmebagte boller. Landbrugsmuseet var i dagens anledning ekstraordinært åbent, så deltagerne også kunne få et indblik i gamle redskaber, vogne mv eller blot få en smagsprøve på, hvad de senere kunne tage børn eller børnebørn med ind at se. Tak til landbrugsmuseet.
Fra museet gik ruten via Gjern Naturs sti over golfbanen tilbage mod Overholt, hvor man kunne nyde udsigten fra bakkekammen, inden man returnerede til udgangspunktet
Se spørgsmål og svar her
Først præsenterede Gjern Natur sine kommende arrangementer, hvorefter man i samarbejde med Gjern Bibliotek viste filmen The Human Race, som en del af Gjern Docx.
I filmen følger et filmhold forskeren og professoren Eske Willerslev blev fulgt i en periode af 5 år for at dokumentere både han personlige og professionelle liv.
Eske Willerslev havde et mål om at sætte sit præg på menneskehedens historie og dens fremtid.
Gennem de fem år kortlægges arvemassen fra 5.000 mennesker, der har ligget begravet under jorden i hundreder og tusinder af år. Filmen blev også en historie om en mand, der altid har følt sig anderledes og kæmpet for at passe ind — en kamp, som hans videnskabelige projekt omsider tvang ham til at konfrontere.
Kristian Hvidtfelt, lektor i videnskabshistorie, fortalte om udforskningen af Grønland i historisk tid. De første videnskabelige ekspeditioner til Grønland skete i 17-hundredetallet. Da undersøgte man, hvordan landet og naturen så ud. Det første kort over Grønland er fra 1739 og Hans Egede udgav en bog om Grønland i 1721. I 1837 får Danmark højret over Grønland. I 1867 var USA allerede interesseret i at købe Grønland, men det blev ikke til noget. I starten af 19-hundredetallet tog Mylius Erichsen og Knud Rasmussen på forskellige ekspeditioner i Grønland. Under 2. verdenskrig overtager USA forsvaret af Grønland og efter krigen ville USA købe Grønland for 100 mill. $.
Vivi K. Pedersen, lektor i geoscience, fortalte om indlandsisen og dens afsmeltning. Der er tegn på de første gletsjere for 40 mill. år siden og tegn på indlandsisen for 3 mill. år siden. Man ved også, at indlandsisen har været væk i perioder. Nu forskes der i hvor hurtigt indlandsisen smelter og hvilken stigning det vil medføre for verdenshavene. Alt efter hvor gode vi er til at sænke CO2 udledningen, vil indlandsisen være mindre eller i værste fald helt væk om 1000 år.
30 deltagere.
Philip Francis Thomsen, lektor i biologi, fortalte om miljø-DNA. En skovbund indeholder DNA fra planter og svampe, en sø indeholder DNA fra fisk og frøer, og selv luften er fyldt med DNA fra fugle og insekter. Peter fortalte om, hvordan de indsamler DNA i naturen og undersøger hvilke arter der er DNA fra ved hjælp af DNA-sekventeringsmaskiner. På den måde kan forskerne undersøge biodiversiteten i et område. Han har f.eks. været med til af kortlægge vores kystnære havnatur og undersøge hvilken kost dyrene i rewildning projekter spiser. I fremtiden mener han, at vi borgere kan være med til at indsamle DNA i naturen.
20 deltagere.
Knap 90 deltagere startede deres ca 8 km lange vandretur ved Bjarup Mosegård, hvor Gjern Natur havde fået lov at låne parkeringsplads. Herfra gik turen i kuperet terræn gennem Kalbygård skov til et engareal, hvor man skulle krydse den spæde start af Lyngbygård Å. I dagens anledning havde Gjern Natur sendt "ingeniørtropperne" på arbejde for at lave en forsvarlig bro. Turen fortsatte over privat område på en græsmark og kom op til vejen mod Sorring. En tur ad en trampesti førte deltagerne ind til et nybyggerkvarter i byen og videre til Sorringhus, hvor Gittes lækre chokolade og varme boller ventede.
Videre fortsatte man gennem Sorring og ud mod vinmarken, ad Gjern Naturs Høngevej/Dybdalssti retur mod Bjarup.
Undervejs på turen var der indlagt små opgaver, som deltagerne kunne fornøje sig med.
Opgaver og svar kan ses her.
Foreningens generalforsamling blev afholdt i Gjern Kultur- & Idrætscenter med omkring 60 deltagere.
Formandsberetning, regnskab og budget blev godkendt.
Se formandsberetningen her
Der var genvalg til bestyrelsen til Preben Juul Andersen, Gunnar Otto Johansen og Margaret Skovsen.
Genvalg til Pia Valbak Schmidt og nyvalg til Klaus Larsson som suppleanter, Kaj Møller trådte ud som suppleant.
Genvalg som revisor til Ejvind Svejstrup.
Efter generalforsamlingen holdt Søren Wilhelmsen et interessant fotoforedrag om de fugle, han fotograferer nær og fjern. Deltagerne hørte bl. a. om og så fotos af isfuglen, bjergvipstjerten, vandstæren og spætmejsen, der kan løbe ned ad træstammer med hovedet først. Havørne og glenter var også på programmet, ligesom Søren fortalte om sine metoder til f. eks. at fotografere den sky flagspætte.
Foto: Søren Wilhelmsen
I det mest fantastiske solrige og vindstille vejr begav rekordmange deltagere sig ud på den knap 8 km lange rute i og omkring Gjern. Her var ruten lagt på stier og skovveje, gennem både fladt og kuperet terræn. Gjern Spejderne havde beredvilligt givet os mulighed for at benytte Naturhuset til servering af Gittges lækre chokolade og hjemmebagte boller.
Undervejs på ruten var der som sædvanligt opsat poster med forskellige spørgsmål, som deltagerne kunne prøve kræfter med.
Du kan se spørgsmål og svar her
Mange tak til Gjern Spejderne for lån af Naturhuset.
©Gjern Natur 2019