Gjern Natur
Lektor i analyse- og atmosfærekemi Marianne Glasius og professor i miljømedicin Torben Sigsgaard fortalte om betydningen af, at indånde ren luft, og om hvilke partikler, der kan forurene luften.
På verdensplan dør der hvert år 7.000.000 mennesker pga. luftforurening, her i Danmark er tallet omkring 4.ooo. Der findes mange forskellige partikler i luften, f.eks. partikler fra havsprøjt, brande og støvstorme. Især partikler fra afbrænding er meget skadelige. De skadelige partikler aflejres i næse/hals og lunger, og kan give mange forskellige sygdomme som f.eks. KOL, astma, demens og diabetes. Nu i juletiden skal vi tænke på, at stearinlys afgiver mange dårlige partikler til luften, så det er meget vigtigt at lufte ud eller bruge kunstige stearinlys.
Professor i geofysik David Lundbek Egholm og lektor i geologi Nicolaj Krog Larsen fortalte levende om, hvordan Danmark er blevet til. Vi hørte om hvordan jordens hældning, jordens bane og jordaksens rotation har været med til at give kolde og varme perioder på jorden. Især de kolde perioder med istider har haft betydning for dannelsen af Danmark. Før istiderne var Danmark fladt. Gletschererosion har dannet Kattegat og Skagerrak, smeltevandserosion har dannet de østjyske fjorde og søer og smeltevand har dannet de jyske hedesletter. Vi fik at vide, at næste istid tidligst kommer om 100.000 år.
Helle og Uri Golmans Project Wild har meget til fælles med Gjern Natur indenfor naturbeskyttelse og naturbevarelse. Mens Gjern Natur arbejder lokalt og mere lavpraktisk, arbejder Helle og Uri globalt, og med deres fantastiske evner til at gengive verdens udsatte naturområder i fotos, forsøger de at overbevise verdens ledere om, at natur er noget, vi alle skal beskytte. Deres motto er What You Love – You Will Protect
Helle fortalte meget levende om Project Wild samt om nogle af parrets mange ekspeditioner kloden rundt. De næsten 200 deltagere hørte om arbejdet med at fotografere isbjørne i Nordgrønland, assisteret af et skib fra den danske flåde; om fotojagten på mandriller og gorillaer forskellige steder i Afrika; om tv-optagelser i British Columbia, hvor opgaven gik ud på at finde en eller flere kystulve. Det resulteterede bl. a. i nærkontakt med en ulv, der tydeligt var interesseret i Uris støvler. Parret har på flere af deres ekspeditioner været fulgt af TV2, der har produceret serien Vores Vilde Verden. Dele af serien kan stadig ses på TV2Play, ligesom endnu et par udsendelser er planlagt, dels om Uris kamp for at få sin førlighed tilbage efter et overfald under en ekspedition til Gabon, dels om en ekspedition til Australien.
Helle havde også taget bogen Wild Africa med, så her var også mulighed for at mange flotte fotos.
Både Helle og Uri er professionelle naturfotografer for National Geographic og har leveret artikler til bladet.
Se mere om Project Wild
Professor i fysisk kemi Søren Rud Keiding fortalte de 22 fremmødte om det meget specielle molekyle, som vand består af. Vi kender 61.026.438 forskellige slags molekyler. Et af dem er meget anderledes, nemlig vand. Vand er hverken et frit eller et bundet molekyle, men der dannes og brydes hele tiden hydrogen bindinger. Vand er det eneste molekyle, hvor vi kender de tre former, fast, flydende og gas, nemlig IS, VAND og DAMP. Den faste fase flyder oven på den flydende, det er også unikt. På grund af vand-molekylernes tæthed, tager det lang tid at varme vand op i forhold til andre molekyler. Vand har en høj varmekapacitet og er god til at opbevare energi. Til sidst men ikke mindst er vand altafgørende for at liv kan eksistere.
I anledning af eventet Gjern Læser under Gjern Bibliotek, havde Gjern Natur arrangeret en vandretur i Lille Amerika. Her blev der ved de 7 opsatte bænke læst højt af bogen Lille Amerika og digtsamlingen Under Jyllands Stjerner, begge skrevet af den lokale forfatter og psykoanalytiker Wilhelm Gernhammer. Stinne Aastrup, der i foreningen er kendt for sine fugleforedrag og -ture læste udvalgte stykker op fra bogen, så man fik et lille indtryk af livet i området omkring år 1900 og af naturen på stedet dengang - en noget anderledes natur end nutidens, idet hele området senere er opkøbt af daværende Gjern-Skannerup kommune og plantet til for at hindre sandflugt ind over jordene mod øst.
De 7 bænke i området er doneret af Wilhelm Gernhammer og tilegnet personer, der har spillet en rolle i Gernhammers liv.
22 deltagere var mødt op til arrangementet.
En busfuld gæster deltog i Gjern Naturs rundvisning til forskellige naturmæssige seværdigheder i hele området. Turen gik bl. a. forbi dødishuller til skovsøen i Fårvang, via fuglerig sø til Ellerup med udsigt over det meget varierede istidslandskab, som er så karakteristisk for egnen og forbi Ellerup lille sø og gennem Store Lyngdal med spor af Danmarks skabelseshistorie forbi Sorring Låddenhøj til Dybdalsvej, hvorfra deltagerne gik på den nyindviede sti op til Høngevej. Fra toppen kunne deltagerne nyde udsigten, inden man fortsatte busturen over smeltevandssletten fra Store Lyngdal til et stop i Overholt Plantage før frokostpausen og vandringen til kildedalen i Troldbjerg. Eftermiddagen bød på besøg ved Sminge Sø og en oversvømmet Træksti og gennem Dalsgårde forbi Nebel Mose og Graubllemandens fundsted til Tvilum kirkesti, inden man returnerede gennem Gjern Bakker, for til sidst at høre om Åshøj, Egedalsmosen og Store og Lille Troldhøj og muligheden for at komme dertil. Undervejs fortalte Margaret Skovsen om de naturmæssige seværdigheder, om Gjern Naturs stier og om adgang til andre spændende naturlokaliteter.
Turen var muliggjort af en donation fra Støtteforeningen for Hjemmeværnskompaniet i tidligere Gjern kommune.
Gjern Natur har i sommerens løb deltaget i flere byfester og markeder og fået en god snak med mange omkring naturen og om foreningens arbejde. Tak for gode input og forslag til aktiviteter.
Flere steder har der været en lille naturquizz for børn, der meget entusiastisk har besvaret spørgsmål om forskellige dyr og planter.
Her er det Villads, 8 år, der på byfesten i Voel stolt tog præmien hjem
Christian Als, der ejer store dele af Store Lyngdal klippede snoren til Gjern Naturs nyeste sti og fortalte meget interessant om skoven og dens historie. For en del år tilbage var skovdriften lagt an på juletræer og plantagedrift, men dette er gennem de senere år ændret en del, så der også lægges vægt på det naturmæssige og rekreative i skoven. Christian Als berettede også om de tidligere ejere, både Anders Wormsborg og senere Aage Christensen Post, der som dreng kom meget i skoven og som voksen havde et stort ønske om at købe skoven af Anders Wormsborg. Det skulle dog vise sig at være noget mere besværligt end først antaget, idet Wormsborg var udvandret til Amerike og ikke havde ladet høre fra sig gennem længere tid. Efter en del detektivarbejde lykkedes det dog Aage Post at finde Anders Wormborg dybt inde i Michigans skove og her få skøde på Store Lyngdal. Christian Als overtog skoven fra Post-familien i 1990.
Stien går gennem et meget spændende geologisk område, hvor der er en stor kildedal, en gletcherport fra sidste istid samt en geologisk blotning af en sandformation, der stammer tilbage til Danmarks skabelseshistorie for 5-23 mio. år siden.
I det fineste vejr stævnede 10 både ud med de 33 deltagere fra Gjern Natur. Turen gik som vanligt over søen til Lagunen, ind i Kanalen og omkring Tange, hele tiden med følgeskab af en meget stor gruppe skarv. Undervejs var der mange sjove beretninger om livet ved søen. I en af bådene blev bl.a. berettet om livet på søens bund fra den tid, hvor skippers kones bedstefar havde drevet en af de 27 ejendomme, der måtte flyttes på land, inden området blev oversvømmet. Vi hørte også mere eller mindre troværdige historier om, hvordan man gennem et tilløb til søen kunne sejle til Tyskland. hvordan de store blæksprutter på søens bund kunne tage små børn og så billede af de oprindelige 4 bøgetræer, der stak kronerne ovenvande. I dag er der kun en lille top af to af træerne tilbage, som regel befolket med en eller flere skarv.
Efter turen var der mulighed for at drikke den medbragte aftenkaffe i klubhuset.
Mange tak til Ans Sejlkklub og deres skippere for en flot tur.
Harry Skydsgaard, en af de 3 lokale vinbønder, der driver vinmarken i Sorring, forklarede de ca 50 fremmødte om kunsten at producere vin i det danske klima. Vinmarken har eksisteret siden 2008 og består i dag af en række planter fra 7-8 forskellige sorter, der alle er tilpasset en vækst i en kold-klima zone, som Danmark og resten af Skandinavien befinder sig i. Derfor er vinstokkene nødt til at være tilpasset en relativ kold sommer, sammenlignet med planter, der kan trives i Middelhavslandene, tilpasset en kort sommer med lange lyse dage og have en kort modningsproces. Af samme grund ligger vinmarken på en sydvendt skråning.
Der produceres for øjeblikket hvid- og rosevin fra marken, og 2018 har været langt det bedste år hidtil med en produktion af ca 200 flasker i alt.
Marken ligger på lerjord, så det har ikke været nødvendigt at vande på noget tidspunkt, og for at give læ, er der plantet et læhegn med ikke-frugtbærende træer, så fugle ikke tiltrækkes. De mange rådyr i området holdes ude med hegn.
Opgaverne med at plante, klippe, plukke mv varetages af de 3 vinbønder, hvoraf én ejer jorden, én står for plantepleje og én står for selve vinfremstillingen.
Deltagerne kunne selv opleve smagen af den gode vin fra 2018 ved en lille prøvesmagning.
Næsten 30 deltagere var mødt op for at høre Janus fortælle om sin produktion og sit helt specielle kunde-bonde-koncept for afsætning af grøntsagerne. Efter en introduktion til komceptet, der går ud på at knytte primært lokale kunder til bedriften både i form af aftagere og som arbejdsydende og medfinansierende, begav deltagerne sig ud i marken for at kigge nærmere på de mange forskelleige slags grøntsager. Her var alt fra gulerødder til peberrod og hokaido-græskar samt masser af blomster. Desuden kunne kunderne aftage frisklagte æg og nyslynget honning.
Grøntsagerne avles på ca 3.5 ha af bedriftens arealer, mens der dyrkes bl. a. korn på de øvrige arealer. Dette ombyttes i foderstoffen til hønsefoder til de mange høns på bedriften.
Trods trist vejr drog 45 deltagere tidligt afsted fra Gjern. Ole fra Ry Busser kørte os sikkert hele dagen. Ved ankomst til centret blev vi budt velkommen, dels på infoskærmen og så af Jakob Konnerup, formidlingsleder og biolog. Jakob fortalte levende om projektet og viste en naturfilm i stedets biograf. Derefter kunne vi opleve de spændende interaktive udstillinger, bygget op over fire temaer – 'Mosens tilblivelse', 'Mosen og menneskene', 'Mosens planter og dyr' og 'Oplevelser i mosen'. Vi kunne flyve i ørnesimulator, komme tæt på mosens planter og dyr i naturværkstedet og tage en kort vandretur for at se vildsvinene blive fodret med majs.
Efter frokost i caféen holdt regnen op og en turguide, Søren, tog med os i bussen. I 2½ time underholdt han os på fængslende vis og berigede os med masser af viden om mosens kulturhistorie med tørvegravning og sphagnumproduktion og selvfølgelig om naturen – højmosen med dens særlige plante-, fugle- og dyreliv. Flere stedet forlod vi bussen for at se udsigter eller komme nærmere på naturen.
Man kan læse mere om Lille Vildmose her
I samarbejde med Sankt Hans-udvalget i Gjern havde Gjern Natur arrangeret en lille vandretur i Gjern Å-dal mv med indlagte spisepauser.
De godt 60 deltagere startede med et lille måltid på Gjern Hotel, hvorefter man begav sig ud på vandring ad Gjern-Å stien og op ad bakkerne mod brasserie Mato. Her fik man fyldt kalorieindtaget op, så man var sikker på ikke at være i underskud efter den lille vandretur.
Via Djævlebakken og banestien returnede man til Gjern.
Selv om det småfugtede, havde omkring 60 deltagere fundet vej til Dybdalsvej, hvorfra den nye sti udgik. John Sørensen, Bjarup, fortalte lidt om istidslandskabet og om Lyngbygaards Å´s udspring i Bjarup Mose. Desuden hørte deltagerne et sagn om, hvorledes området havde fået de tre tætliggende kirker i Dallerup, Linå og Bjarup. Linda Møller klippede snoren ved stiens start, hvorefter man begav sig i gåsegang op ad bakken, mens man kunne nyde udsigten over landskabet. I godt vejr kan man fra toppen se Himmelbjerget, så en del vil nok vende tilbage engang i solskin og bedre vejr.
Gjern Natur siger tak til lodsejere, der har givet adgang til deres arealer, så stien kunne blive en mulighed og til frivillige, der har hjulpet med etablering og rydning af sti.
Det er håbet, at stien vil blive brugt flittigt fremover, det er muligt at gå en rundtur fra Sorring ad Dybdalsvej via stien til Høngevej og retur til Sorring eller omvendt.
Stien er en trampesti, ca 700 m lang og med en niveauforskel på ca 30 højdemeter. Den går i markskel og er lidt ujævn.
Respekter venligst hensyn til kreaturer og vildt samt privat ejendom.
Godt en snes mennesker var mødt op til pilgrimsvandringen, der var arrangemeret af Gjern-Skannerup Kirke i samarbejde med Gjern Natur.
Vi gik først til Teglværksgrundens fugletårn, hvor vi var heldige at observere en tårnfalk over engene langs åen og ellers nyde udsigten. Derefter fortsatte vi ad Gjern Å-stien, hvor mange af deltagerne aldrig havde været. At nyde synet af åen og lyden af vandets rislen blev krydret med oplevelsen af en snog, der solede sig i græsset. Herefter gik turen på tværs af banestien og blev til en skovtur inden man indtog den medbragte mad i spejdernes Naturhus Gjern.
Efter ca 5 km's vandring sluttede man af med boller og kakao i Sognehuset.
Under kyndig vejledning af Stinne Aastrup fik de ca 35 morgenfriske deltagere en fin tur rundt ved Allinggård Sø. knopsvaner og gråænder lod sig se ved søen, mens de små sangfugle lod sig høre, men ikke se mellem bladene på de udsprungne bøgetræer.
Her var bogfinker, musvitter, sangdrosler, havesanger, blåmejse og munk og gransangeren med sin karakteristiske "tjif-tjaf"-sang, som er en af de letteste fuglestemmer at genkende for nybegyndere. En rovfugl lettede over søen, vist nok en hvepsevåge.
Ved parken til Allinggård fik man lejlighed til at se halemejser, rødhals, en rød glente og for de få et hurtigt glimt af en rødstjert. På tilbagevejen var der mulighed for at høre sortmejsen og spætmejsen.
I strålende solskin blev der samlet affald i hele gamle Gjern Kommune:
I Skorup samlede 10 børn og voksne 5 store sække affald ind
I Horn blev der hygget med kaffe og tilbehør i forbindelse med indsamlingen, 20 personer har deltage i at samle affald og samlede 12 sække ialt.
I Fårvang deltog 12 personer og 2 hunde i indsamlingen:
Her i Truust var vi 6 deltagere. Vi kom op på 9 sække i alt. På billedet er de 2 største sække dog ikke vist.
Til vores kaffe fik vi flødeskumkager sponsoreret af en Truust borger.
Af mærkelig ting fandt vi 30 meter afdækningsbånd til fiberkabel, noget fra et landbrugsredskab (måske fra en plov) en rusten sav og hjulkapsler
I Sorring deltog 21 børn og voksne og vi fandt bl.a.
28 sække skrald
2 bil fælge
2 bil dæk
20 eternitplader
og en lille mus kom med til byen med affaldet.
Voel:
Vi startede med rundstykker sponseret af Brugsen, hvor 40 børn og voksne var mødt op i det fantastiske forårsvejr.
En stor mængde skrald blev fjernet fra gader og stræder. Det mærkeligste der blev fundet var et camping-toilet (med indhold). Ellers var det en stor mængde plastik, dåser og et hav af cigaretskodder. Vi så del fuglereder, isoleret med plastik.
Efter et par timers indsamling sluttede vi af med grilpølser, øl og vand som TAK for indsatsen.
Sminge:
Årets affaldsindsamling var en stor succes. Der deltog ca 30 personer i alle aldersgrupper, udover de der havde meldt ind i forvejen at de gerne ville tage en specifik rute.
Dagen startede ud med fælles morgenmad og kaffe på Sminge fælled, hvorefter ruterne blev fordelt.
Der skal lyde en stor tak fra Sminge Borgerforening og Gjern Natur til alle deltagerne for en hyggelig dag i godt selskab 😃
I Grauballe deltog 7 personer og samlede dåser, cigaretpakker, flasker, McDonald-emballage og en 5 liters Gori
I Gjern deltog 70-75 børn og voksne, så alle ruter blev besat. Der blev indsamlet omkring 50 sække affald med alt fra øldåser til papiraffald, en indkøbsseddel til en hyggelig aften, resterne af en trehjulet cýkel, en pose taffelchips med sidste udløbsdato i 1989, 500 gr fars - sidste salgsdato vist for længst overskredet, en påskekylling og et dæk samt to mobiltelefoner.
Årets mest mærkelige fund blev gjort i Voel med det mobile fyldte
campingtoilet, fundet af Anne Skydsgaard
Bo Holm Jørgensen, der er lektor i geofysik på institut for geoscience, fortalte om jordskælv. Hvordan jordskælv opstår ved, at en tektonisk plade skubber sig ind under en anden plade. Vi fik demonstreret seismografens virkemåde og set resultater af forskellige målinger.
Ved jordskælv kommer der først en primærbølge, der giver en lodret bevægelse og kaldes en trykbølge, derefter kommer en sekundær bølge, der giver en vandret bevægelse og kaldes en vrikkebølge. Det er vrikkebølgen, der giver skader på bygninger. Vi så videoklip fra forsøg med teknikker til at sikre bygninger mod vrikkebølger. Det bedste resultat kom ved at sætte bygningerne op på kæmpe gummidutter eller glidefødder.
Til sidst hørte vi lyden af jordskælv. Der var klar forskel på lyden af de 2 forskellige slags bølger. Lydene var forstærket og komprimeret, ellers er det ikke muligt at høre dem med det menneskelig øre.
Trods udsigt til regn troppede en del medlemmr op for at hjælpe med arbejdet med at få ryddet uønsket vækst i Egedalsmosen. For efterhånden en del år siden fik Gjern Natur ved medlemmers hjælp ryddet en stor del af området for især birketræer, fyrretræer og pilekrat. Arbejdet skal følges op, da der hele tiden skyder nye skud frem, så bevæbnet med sav, høgenæb og andet værktøj gik medlemmerne i krig, og der blev igen ryddet op i mosen.
Efter en del regn i marts var mosen ret fugtig, så det blev til et par våde fødder for en enkelt eller to, trods brug af gummistøvler. "Mosen giver og mosen tager".
Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi, fortalte meget levende om, hvordan han har været med til at undersøge hvalernes adfærd og fysiologi ved hjælp at forskelligt måleudstyr. Nogle af måleapparaterne har han selv opfundet.
Vi så små video-sekvenser af resultater fra forskellige målinger. Blandt andet hvad der sker, når hvalerne dykker. De er i stand til at dykke i op til 90 minutter og på flere kilometers dybde. Måleresultaterne viste f.eks. at når hvalerne er neddykket, bliver deres puls lavere. Peter viste, at det også gælder mennesker. Peter tog et apparat på, som kunne udsende hans hjerteslag, så dykkede han hovedet ned i isvand, og vi kunne tydeligt høre, at hjerteslagene blev langsommere.
Peter forsker også i hvalernes teknik for at undgå dykkersyge og teknik til at holde vejret i meget lange perioder. Menneskers påvirkning på hvaler undersøger han også. F.eks har Peter og hans forskere fundet ud af, at marsvin har problemer med højhastighedsfærger. Marsvinene dykker ned om natten for at fange småfisk ved brug af ekkolokalisering. Når en højhastighedsfærge sejler forbi, holder de op med at ekkolokalisere og fanger derfor ingen småfisk. Militær-øvelser er heller ikke et hit hos hvalerne.
Knap 60 deltog i generalforsamlingen. Formanden Søren Peter Sørensen aflagde beretning for årets gang og kasserer Niels Sørensen aflagde regnskab for 2018, begge dele godkendt af generalforsamlingen.
På valgt til bestyrelsen var Niels Sørensen, Jane Kroman og Margaret Skovsen, alle blev genvalgt.
På valg som suppleanter til bestyrelsen var Gunner Skov Jensen og Gunnar Otto Johansen, genvalg til begge.
På valg til revisor var Orla Pedersen, genvalgt.
Kontingent for 2020 fastsat uændret til kr. 100 for enkeltmedlemmer, kr. 200,- for en husstand/forening/firma.
Efter generalforsamlingen holdt Margaret Skovsen foredrag om Seychellernes natur.
Vi kan, hvis vi vil, var Jesper Theilgaards klare svar på, om klimaændringerne kan stoppes. Men det kræver mod og ihærdig indsats både fra den enkelte, fra landets politikere og fra verdens politikere.
Med en grundig gennemgang af, hvordan klimaet påvirkes af menneskehedens handlinger, fortalte Jesper Theilgaard meget levende for det næsten 200 personer talstærke publikum.
Hele tiden er det et spørgsmål om at opretholde energibalancen i atmosfæren, da vi som menneskehed allerede nu er ved at skubbe denne balance ud af kurs. Men det er ikke nok med at stabilisere klimaet, der skal også gøres en indsats for at få klimaet bragt retur til udgangspunktet, var budskabet. Starten på de menneskeskabte faktorer af klimaændringerne startede allerede med opdagelsen af dampmaskinen i 1800-tallet, hvor forbrug af kul som energikilde escalerede. Siden er det blot gået opad med udledningen af CO2 til atmosfæren og siden tusindskiftet er det blot steget eksponentielt.
Der var meget stor spørgelyst blandt deltagerne, om alt fra undergang af koralrev til lokale, kommunale indsatsområder.
©Gjern Natur 2019