Gjern Natur
Peter Mohr Christensen, museumsinspektør fra Silkeborg Museun gav de ca 65 fremmødte en grundig indføring i historien bag både lokale og fjernere liggende gravhøje. Tidsperioden for gravhøjene strækker sig fra bondestenalder til bronzealder og antallet i gamle Gjern kommune ligger omkring 400, hvoraf 80 er fredede. I hele landet findes ca 85.000 bevarede gravhøje med ca 25.000 fredede. Et forsigtigt skøn over det oprindelig antal gravhøje er omkring 200.000. Mange gravhøje er forsvundet gennem tiden, dels ved fjernelse af materialer til brug for vej- eller husbyggeri, dels ved jordforarbejdning eller ved ødelæggelser i forbindelse med gravplyndringer. I 1700 og 1800-tallet fandtes endog en kongelig forordning, der bød at hente bygge- og vejmateriale fra højene, ligesom mulden herfra blev brugt til jordforbedring på landbrugsarealer.
Især fra bronzealderen kendes mange grave som storhøje, som eksempel kan nævnes de meget synlige høje i Nårup og i Ellerup.
Nogle af gravene er udgravet af Silkeborg Museum ligesom man også har gravet for at finde de tilsvarende bopladser.
Især ved udgravning på savværksgrunden i Sorring blev der gjort en spændende fund, idet et bronzesmykke dukkede op, se illustration.
Ønsker man en oversigt over såvel fredede som ikke fredede gravhøje, kan placeringen af gravhøjene ses her.
Thomas Bjørnskov tog os med ind i molekylernes verden. Vi hørte om molekylernes opbygning og så en videosekvens med molekyler, der bevæger sig. For at vi nemmere skulle kunne skelne de enkelte molekyler var de farvet i skarpe farver og forstørret kraftigt, så det lignede farvede ballondyr, der hoppede rundt.
Forskerne i Århus bygger selv molekyler. VI så et simpelt forsøg med at blande Cyclohexen og Brom. De reagerede med hinanden og dannede derved et nyt molekyle. I naturen i en havsvampen Petrosia findes et molekyle med det ligefremme navn Strongylophorine-26, som er meget anvendeligt i den kemiske krigsførelse mod kræftceller. Det er det lykkedes forskerne i Århus selv at skabe dette molekyle. Det var lidt ligesom i ”Den store bagedyst”. De vidste hvordan resultatet skulle se ud, men dog havde de ingen opskrift, den skulle de selv komme frem til. Fra et takstræets bark har de fundet molekylet Taxol som er virksomt i behandling af brystkræft og Rapamysin i en bakterie fra Påskeøen. Rapamycin bruges mod nyrekræft og forskerne er ved at finde ud af, at det måske også kan forsinke alderdommen. Forskerne undersøger hele tiden nye naturlige molekyler og deres mulige anvendelse i medicinens.
Som én af 8 deltagere var Lars Nyhuus med i tv-programmet sæson 2, der foregig ved Altevatn i Nordnorge. Med få remedier skulle de 8 konkurrere i, hvem der kunne overleve længst i vildmarken uden kontakt til omverden blortset fra ugentlige lægecheck. Efter en grundig indføring i videoteknik skulle store dele af deltagernes dagligliv gengives på viedeo, så der kunne komme et tv-program ud af anstrengelserne.
Sult og ensomhed var de to faktorer, der fik en del af deltagerne til at give op efter kortere eller længere periode, så evnen til at fange fisk og til selv at finde en mening med tilværelsen i det øde område blev afgørende, men allerede efter 28 dage blev Lars hentet ved bredden af søen, overrasket af sin familie med nyheden om, at han var vinderen af dysten. ganske vist nogle kilo lettere end ved starten, men ved godt mod og stadig med troen på, at det for hans vedkommende let kunne have varet meget længere, inden han måtte give op.
Gjern Naturs medlemmer var inviteret til at deltage i et rydningsprojekt i Egedalsmosen. For nogle år siden blev store dele af mosen befriet for uønsket vækst i form af pil, birk, tørst og andre buske. I de forløbne år har yderligere vækst sat sit præg på mosen, så der igen trængte til en nedskæring. Bevæbnet med diverse reskaber deltog 10 medlemmer i arbejdet og i løbet af 1½ time blev der gjort kål på mange buske og buskads, så man igen kan se mosen og det fine porsedække, kærulden og klokkelyngen.
Gjern Natur siger tak til medlemmerne for hjælpen.
Såvel nye som tidligere tilflyttere deltog i Gjern Naturs rundvisning til forskellige naturmæssige seværdigheder i hele området. Turen gik bl. a. forbi dødishuller til skovsøen i Fårvang, via fuglerig sø til Ellerup med udsigt over det meget varierede istidslandskab, som er så karakteristisk for egnen og forbi Ellerup lille sø og gennem Store Lyngdal med smeltevandsporten til Sorring Låddenhøj. Fra toppen kunne deltagerne nyde udsigten, inden man fortsatte busturen over smeltevandssletten fra Store Lyngdal til et stop i Overholt Plantage før frokostpausen og vandringen til kildedalen i Troldbjerg. Eftermiddagen bød på besøg ved Sminge Sø og gennem Dalsgårde forbi Nebel Mose og Graubllemandens fundsted til Tvilum kirkesti, inden man returnerede gennem Gjern Bakker, for til sidst at høre om Åshøj, Egedalsmosen og Store og Lille Troldhøj og muligheden for at komme dertil. Undervejs fortalte Margaret Skovsen om de naturmæssige seværdigheder, om Gjern Naturs stier og om adgang til andre spændende naturlokaliteter.
Turen var muliggjort af en donation fra Støtteforeningen for Hjemmeværnskompaniet i tidligere Gjern kommune.
I den fineste aftensol stævnede 7 både ud fra sejlklubbens havn i Ans og begav sig først ud i "Østersøen", hvorefter turen gik tilbage under broen og videre rundt på Tange Sø. Råger og skarv lettede i store flokke og hastede bort, mens bådene stille og roligt sejlede Gjern Naturs medlemmer over søen. Der var et lille stop ved Lagunen, hvor nogle af deltagerne benyttede lejligheden til en lille landgang.
Herefer gik turen forbi dæmningen og ind i kanalen til elværket. Det var samtidig begyndelsen til sort sol, hvor mindre flokke af stære fløj ind til nattero i sivene ved dæmninen - et flot syn på aftenhimlen.
Tak til skippere for endnu en dejlig aften på søen.
Med Jens Knudsen til hest som guide vandrede omkring 55 deltagere rundt i de kuperede skove i og omkring Granslev Ådal. I det fjerne var der udsigt til vildsvin, inden turen gik ind ad den nordlige engvej og op mod Frijsendal, hvor den første landbrugsskole i Danmark blev etableret. I dag bruges bygningerne som servicefuntion til skoven. Engang lå der også et teglværk her. Der var stop ved udsigtpunkt og kig på indførte træer som Suga-gran (Western hemlock) og Douglasgraner, der ikke brænder i tilfælde af skovbrand, inden man kom til en ombygget malkestald og ned til Granslev Å, et lille vandløb,der udspringer vest for Hammel og hvis vand til sidst udmunder i Gudenåen. Å-dalen, der er en tunneldal fra sidste istid, er blandt de bedste levesteder for insekter i landet og åen har en bestand af ørred. Turen gik forbi en af Stenbæk-søerne, hvor der tidligere har været udvundet okker i mindre damme. Her fandtes tidligere Klaras bænk, hvor - efter sigende - Karen Blixen skulle have givet sit JA til Bror von Blixen-Finecke. Via de stejle skrænter, hvor Marsk Stig ifølge sagnet skulle have boet i en hule efter mordet pågs kilde.. Sagnet fortæller, at Marsk Stig holdt hvil på dette sted sammen med sine medsammensvorne efter mordet på Erik Klipping i Finderup Lade den 22. november 1286. Videre til Marsk Stigs kildem der leverer drikkevand af bedste kvalitet og producerer årligt 15 millioner liter.
Sammen med Sankt Hans-udvalget i Gjern var der arrangeret en travetur i skoven. Turen gik først i området ved Troldbjerg og ned i kildedalen, hvor der blev kigget på det fremstrømmende vand i bunden af den hesteskoformde dal og på nogle af de planter, der vokser der. Det er f. eks. baldrian, kærtidsel, vandmynte og tørstetræ. Turen fortsatte ned til banestien med kig udover Gjern Ådal og den nyslåede sti i engen. Man passerede en rødelsump inden opstigningen mod toppen af plateauet begyndte. Her blev der kigget på flere af de bænke, som Wilhelm Gernhammer for mange år siden fik opsat på forskellige udsigtspladser og på placering af et par af de ejendomme, der før etableringen af kommuneplantagen, lå her.
På turen fortalte Margaret Skovsen og landskabet dannelse og om plantagen og bænkenes historie. Turen sluttede med kaffe og kage, som Sankt Hans-udvalget havde sørget for. På trods af regn og blæst deltog omkring 40 personer i turen.
Til Sankt Hansudvalgets familiedag i Gjern var Gjern Natur repræsenteret med en lille stand, hvor der var mulighed for at få en snak og høre lidt om foreningen. Ligeledes var Gjern Natur repræsenteret samme dag ved Sorring Marked og senere også ved Fåremarkedet i Fårvang.
Fra udsigtsplatformen for enden af Erhvervsparken fik vi et flot kig over det store anlæg, mens Michael Graversgaard, Pure & Better Energy, fortalte om anlæggets opførelse og historie.
I sommeren 2016 opkøbte Pure & Better Energy arealet af Silkeborg Kommune for at bygge et af landets største solcelleanlæg med en produktionskapacitet på 17 Mwh. Efter en byggeperiode på ca 2 måneder blev anlægget sat i drift i december 2016 og producerer hvad der svarer til det årlige strømforbrug for ca 2500 husstande.
Solparken består af 64512 solcellemoduler, 336 invertere og 24 transformerstationer. Anlægget producerer jævnstrøm, der bliver konverteret til vekselstrøm inden det sendes direkte på elnettet. Solcellemodulerne ligger i et område svarende til ca 22 store fodboldbaner, i alt omkring 24 hektar.
Der er ingen daglig bemanding ved anlægget, men det overvåges hele tiden via netforbindelse. Eneste daglige "beboere" er nogle dådyr, der har forvildet sig indenfor hegnet og ikke vil ud igen. Der er planer om fremtidig dyrehold i form af ænder til at holde græs og ukrudt under panelerne i ave.
Flere informationer om Pure & Better Energy, der er et privat foretagende, kan findes på betterenergy.com
Historien om genslyngningen af Dalby Bæk ved Lille Mølle.
Ca. 50 mennesker mødte op ved Lille Mølle i det herligste sommervejr for at høre historien om genslyngningen af Dalby Bæk.
Anders Isberg Åhave fra Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljø fortalte levende om projektet, som har været længe undervejs. Projektet af afledt af vandplanen og har som mål at få Dalby Bæk i en god økologisk tilstand. Smådyrs faunaen var allerede i en flot tilstand inden projektet, men der manglede fisk. Dette skyldtes at der blandt andet var en fysisk spærring ved Lille Mølle. Den blev Silkeborg Kommune pålagt at fjerne.
Det startede med en forundersøgelse i 2013 og der blev tegnet et forløb for den genslyngede bæk, som dog blev ændret så Linda og Karl Sørensen, lodsejerne på stedet, kunne være helt tilfredse. Efter en besværlig proces med blandt andet gravearbejde samtidig med, at vandet løb i bækken samt sne og frost, stod det hele færdigt omkring Nytår 2017/18. Vandløbet har fungeret til alles tilfredshed lige siden og uden oversvømmelser. Projektet skal betales af EU og den Danske Stat.
Linda og Karl havde lagt billeder og avisudklip frem om Lille Mølles historie og personerne fra stedet igennem årene. Nu bliver det spændende at se, om der kommer flere fisk i bækken.
Omkring 25 deltagere fik i strålende sol en fin rundtur i Overholt Plantage under ledelse af formand for plantagen, Chris Nymann Nielsen. Turen startede ved mindestenen med en orientering om baggrunden for plantagens dannelse og om målet med den nuværende drift, der retter sig både mod det skovfaglige som den naturmæssige oplevelse i skoven. Desuden tages i stor stil hensyn til både kulturminder og vildtet. Herefter gik man rundt til forskellige afsnit af plantagen og fik forklaring på træernes vækst, om billeangreb og om jordbundens betydning for træernes kvalitet.
Ved festpladsen kom Chris nærmere ind på historien bag dannelsen af plantagens interessentskab, om overdragelse og geografisk placering af anparter og om detn sociale del af interessefællesskabet, både ved generalforsamlinger og ved arbejdsdage.
Fra Randershøj kunne deltagerne nyde udsigten over Gjern Ådal inden man igen var ved udgangspunktet.
Efter en eftermiddag med torden og skybrud var det imponerende, at 16 personer møte op til en arbejdsaften i Anlægget i Gjern. Her blev igen fældet og ryddet, fliset og ryddet op i bevoksningen, så der nu er en fin udsigt fra toppen ned over boldbanerne. Det er nu muligt at se de fine skrænter under bøge- og egetræerne og stierne er gjort farbare for gående og cyklister. Efter arbejdet blev der hygget med grillpølser og kaffe/kage.
Tak for indsatsen til de mange fremmødte.
Arrangementet blev gennemført i samarbejde med Gjern Borgerforening og Kirkens sociale Arbejde.
Livestreamet foredrag ved seniorforsker i insekt- og planteøkologi Joachim Offenberg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
De godt 20 deltagere fik en grundig og meget spændende indføring i myrernes verden og opdagede her nogle meget velorganiserede nyresamfund. Allerede længe før menneskeheden betrådte vores klode, havde myrer opfundet landbrug, så de kunne fremavle foder til eget forbrug og holde husdyr i form af f. eks. bladlus. Der blev også fortalt om slaveri og statskup, om myrehuler så dybe som 8 meter ned i jorden og tuer op til 2-3 meter over jorden.
Fremtidig brug af myrer til bekæmpelse af skadedyr som et alternativ til pesticider blev også berørt.
At myrer også kan være en spiselig delikatesse, fik deltagerne også lejlighed til at afprøve, idet man kunne smage røde myrer - som dog ikke var røde, men sorte. Smagen var appelsinagtig og selv om der blev kigget lidt skeptisk på de levende myrer, der blev budt rundt, blev de dog sat til livs.
Vinderne af årets mærkeligste fund blev Julie, Maria, Thomas og Thomas, der samlede 2 pistoler ind i Fårvang-området (vist nok af legetøjstypen) og har fået overrakt årets præmie.
Der blev samlet affald i alt 10 steder i området og både børn og voksne deltog i oprydningsarbejdet.
I Grauballe samlede 11 voksne og 5 børn i alt 17 sække, en havestol, papkasser og rådne træpaller ind og fik dækket et stort område. Det mest givtige område var Eriksborgvej, hvor 1 voksen fik samlet i alt 6 sække affald. Inden indsamlingen og også efter var der kaffe, saft og rundstykker samt chips, småkager og slik til alle og indsamlingen foregik i samarbejde med Grauballe Lokalråd.
I Gjern deltog 30 personer i alle aldre og her blev det til lige så mange sække affald, en børnetrillebør, en hjulkapsel, 1 bildæk og et luftfilter. Når man tager i betragtning, at nærmeste Mcdonald ligger 15km fra Gjern, kommer man til at tænke på Tørfisks sang Gyldne Måge, hvor et par af linierne lyder:Gyldne Måge jorden rundt, Gyldne Måge jorden rundt, Ronald McDonald er klar igen, skal du ha' fritter med til den, Gyldne Måge flyver jorden rundt.
Sparekassen Kronjylland sponsorerede rundstykker til deltagerne inden indsamlingen og Gjern Borgerforening stod for servering af pølser og popcorn efter indsamlingen. Gjern Fiskeriforening tog sig af den våde del i Gjern Å, hvor der samtidig var arbejdsdag.
I Fårvang samlede 11 personer 14 sække blandet indhold efter først at have indtaget kaffe og Ruths dejlige horn. Der blev afsluttet ved Brugsen med øl/vand til deltagerne.
En af de deltagende familier fik taget flere billeder, bl. a. dette og de fik samlet 2 pistoler ind - vist nok legetøjsudgaver!
I Skorup var 12 personer i gang og samlede 11 sække affald. Det underligste var 5 bildæk, smidt i skoven ved Grølsted.
Voel
Morgensamling ved Brugsen med rundstykker sponsoreret af LOKALRÅDET
Nogle samlere havde "snydt" lidt og samlede på vej til Brugsen.
Vi havde en god dag, hvor 13 voksne og 9 børn mødte på til kaffe og rundstykker sponsoreret af LOKALRÅDET.
Vi fandt et hav af tomme dåser, cigaretpakker, tusindvis af cigaretskodder, snusdåser, flasker, en kofanger, to dunke og en masse andet skrald.
Stemning var i top, flere generationer var samlet og der blev samlet skrald i et par timer. Næste år ønsker Voel Lokalråd, at endnu flere deltager i affaldsindsamlingen.
Frederikke Klaris på 10 år, har samlet en hel sæk fuld.
I Sorring/Toustrup var vi ca. 15 voksne og 15 børn. Indsamlet 40 til 45 sække affald. Ikke noget ud over det sædvanlige(dåse papir og alt muligt skrald)
Horn:
Vi var 16 mennesker der deltog i affalds indsamlingen.
Startende kl 10 med rundstykker som var sponseret af Brugsen i Fårvang, tak for det. Det blev til 10-12 poser affald.
Truust
Her blev ruterne dækket på lidt flere dage, så de, der ikke kunne deltage ved søndagens indsamling, tog sig en affaldstur på et andet tidspunkt.
Afhentning af affaldet
Silkeborg Kommune sørger for afhentning af affald ved de forskellige indsamlingssteder.
Med stor entusiasme fortalte Stinne Aastrup de omkring 35 deltagere om det at være fuglekigger, og hvad det kunne føre med sig af spændende oplevelser i både ind- og udland. Stinnes interesse for fugle startede med modtagelsen af en fuglebog som gave, og snart blev det en sport at få set så mange af de afbildede og beskrevne fugle i bogen, som muligt. En af første mærkelige fugle, der blev observeret, var en stillits i sin farverige dragt. Efterhånden blev flere og flere fugle krydset af og flere og flere fuglestemmer lært, så nu lytter Stinne altid efter "hvem er jeg sammen med", når hun færdes i naturen. Når man observerer fugle, kan det også blive til mange andre oplevelser som f. eks at se en romersk vej, en ibirisk los eller blot oplevelsen at se et par krager trække en havørn i halen.
"Det er vigtigt at være skør nogen gange" som når man står op længe før daggry for at køre til den anden ende af landet for at se en enkelt fugl, eller for at slæbe rundt på 450 vilde gæs, når disse skal ringmærkes. Det kan føre til et møde med dronning Margrethe eller til at blive uglekoordinator eller forelæser i DOF-regi.
mange f aftnens deltagere fik besvaret spørgsmål og mange fik nok også lyst til selv at kigge lidt mere på de fugle, man kan møde i naturen - ikke mindst i Gjern Bakker.
Livestreamet foredrag ved professor i astrofysik Hans Kjeldsen.
Hans Kjeldsen fortalte meget levende om planeters eksistens i det ydre rum, hvordan man opdager disse planeter, og hvordan man registrerer deres størrelse og bevægelse omkring deres stjerne. Med teleskoper placeret på satellitter i rummet har astronomer gennem de sidste godt 20 år opdaget flere tusinde planeter omkring andre stjerner end vores egen Sol. Disse planeter kaldes for exoplaneter. Exoplaneterne er ikke blot fjerne udgaver af de planettyper vi kender fra vores eget solsystem, men viser en fascinerende variation i opbygning, størrelse, overfladeforhold og baner om deres sol. Deltagerne hørte om vandplaneter, klippeplaneter og gigantiske gasplaneter og om de forhold som findes på planeternes overflader og i deres atmosfære. Der findes glohede klippeplaneter hvis overflade er dækket af et flydende lavahav, og planeter som hovedsageligt består af flydende vand – et flere tusinde kilometer dybt hav. Andre exoplaneter har kulsorte skyer i en varm gasholdig atmosfære. Undersøgelserne af exoplaneterne har vist at vores eget Solsystems store gasplaneter som Jupiter og Saturn er sjældne, mens planeter på størrelse med Jorden findes i baner om stort set alle stjerner i Mælkevejen.
Astronomerne har opdaget tusinder af planeter omkring stjerner via unikke målinger med teleskopet på NASAs rumteleskop Kepler som blev opsendt i 2009. Disse målinger sender NASA direkte til Aarhus Universitet! Aarhus-astronomerne er nemlig i den unikke situation at de blevet udpeget som et centralt knudepunkt for alle de data for studiet af stjerners opbygning som NASAs rumteleskop leverer: Aarhus-astronomerne koordinerer og styrer 500 forskeres arbejde med denne satellit Jorden over. Fotoet viser liftoff af den Delta II-raket som løftede NASA's Kepler rumteleskop i bane i rummet.
Søren Peter Sørensen aflagde formandsberetning, regnskab godkendt. Bente Kjær Jensen og Søren Peter Sørensen genvalgt til bestyrelsen, Gunner Skov Jensen og Gunnar Otto Johansen genvalgt som suppleanter.
De 40 fremmødte kom med mange gode forslag til aktiviteter mv, hvilket bestyrelsen vil arbejde videre med på kommende bestyrelsesmøder.
Efter generalforsamlingen holdt Just Jensen, Bente Jensen, Gunnar Otto Johansen og Anna Søndergård foredrag om naturoplevelser på en rejse til Australien. Her blev der vist billeder fra både naturen i byerne som i outbacken. Selv et stort højhus kan se grønt ud, når der vokser slyngplanter fra alle altaner.
Eventyret fortsatte til Adelaide og Kangaroo Island med Australien eneste eucalyptus destilleri, en bifarm med italienske bier og så de utrolige klippeformationer Admirals Arch på sydvest spidsen.
Næste stop var ørkenen midt i Australien, som slet ikke lignede en rigtig ørken, men var grøn og regnvådt.
Ved Ayers Rock var alt stadig grønt. Deltagerne hørte om tilblivelsen, både den geologiske og den aboriginalske version om slangemoderen og hendes yngel. Fortællingen
sluttede i Cairns ved kridhvide, lækre og indbydende badestrande, som man overhovedet ikke kunne bade i.
Ud fra devisen: "Det handler om at få losset nogle eventyr ned i sin rygsæk", fortalte John Dybkjær om sin optakt til Fjälräven Polar, om det store arbejde for at gøre sig fortjent til en udvælgelse til de 28, der i 20154 deltog i denne slædetur gennem dele af Norge, Finland og Sverige.
Helt almindelige mennesker uden forudgående kendskab til slædekørsel havde her muligheden for at prøve sig selv af. Deltagerne kom fra hele verden, og deltog 2 fra hvert land. Det danske team var i gruppe med det norske team og med en erfaren slædehundefører som guide.
Efter både en teoretisk og en praktisk gennemgang af opgaverne med at køre hundeslæde, blev deltagerne sendt ud på en uges tur og fik mange forskellige oplevelser i bagagen. Selve turen startede i det værst tænkelige vejr, fuld storm, i Signaldalen i Norge og sluttede i bedre vejr i Kiruna.
©Gjern Natur 2019