Gjern Natur
Denne livestreaming handlede om den store danske forsker Inge Lehmann, som levede fra 1888 til 1993. Forfatteren Lotte Kaa Andersen, der har skrevet en biografisk roman om Inge Lehmann, fortalte om sin research til bogen. Her igennem havde Lotte skabt sig et godt kendskab til Inges liv og forskerkarriere og hendes sammensatte personlighed. Lotte fortalte levende om, hvordan Inge Lehmann måtte kæmpe for sin forskning i en mandeverden. F.eks kunne hun ikke forske på universitet, men måtte forske i sin fritid i sit eget sommerhus. Først da hun blev hentet til USA i 1952, 64 år gammel, kom hendes forskerkarriere rigtig i gang. Inge Lehmann var verdens bedste seismolog, og under den kolde krig var der stor brug for seismologer, da deres seismografer kunne bruges til at holde øje med stormagternes atomvåben. Professor i Geofysik David Lundbek Andersen satte Inges forskning ind i en videnskabelig ramme. På grund af Inge Lehmanns indgående kendskab og evne til at aflæse seismografer, fandt hun ud af allerede i 1936, at modellen for jodens indre skulle ændres. Der skulle være tre kerner i stedet for to. På det tidspunkt kunne hendes teorier ikke underbygges, det kunne de først i 1961, da de første store EDB-maskiner så dagens lys.
De godt 60 fremmødte, medlemmer som ikke-medlemmer, fik først en introduktion til Gjern Natur og til Gjern Naturs arbejde med at øge forekomsten af fugle og insekter i haver og på marker. Herefter holdt havearkitekt Laila Sølager et inspirerende foredrag om, hvordan man bedst opnåede dette ved at plante forskellige planter, træer og buske i sin egen have samt om, hvordan man placerede disse i forholdt til hinanden og resten af haven, så de dels gjorde bedst gavn, dels kunne hjælpe med at etablere en have, der var nem at passe.
De planter, der kunne finde vej til haven, var ikke bare prydplanter, men også grøntsager og fælles for alle var, at de hver især skulle være med til at give tilstrækkeligt med føde til insekterne hele sæsonen igennem. Til gengæld kvitterede insekterne med bestøvning af planterne med det resultat, at man kunne have en blomsterrig have over en lang periode.
Det var således vigtigt at tage hensyn til, om de ønskede planter krævede vindbestøvning eller insektbestøvning.
Med flere insekter i haven, var der også fødegrundlag for flere fuglearter og for et større antal af fugle.
Kend dit ukrudt: nogle af de arter, som man traditionelt betragter som ukrudt, var også gode som tiltrækningskraft for forskellige insekter, så lad det "gode" ukrudt stå og fjern kun det uønskede som f. eks. snerle, padderok og brombær.
Forskellige forslag til gemmesteder i haven for insekter og vand i haven blev også vendt, ligesom det ikke nødvendigvis er hele græsplænen, der skal slås, men i stedet give en mulighed for steder med langt græs som gemmesteder for insekterne.
Gjern Natur havde sørget for en lille pose med vildengfrøblanding til hver deltager, så man til næste sommer forhåbentlig kan have glæde af mange forskellige blomster i eller ved sin egen have, og dermed også flere insekter og fugle i området.
Professor i astronomi Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, holdt et meget engageret og levende foredrag om Big Bang og det usynlige univers.
Vi hørte om udviklingen fra de første teleskoper til nutidens store og avancerede teleskoper. Hver gang teleskoperne er blevet større, har videnskabsmændene kunne se længere ud i universet og dermed længere bagud i tid. De er nu nået tilbage til år 388.000 efter Big Bang, og det er ikke muligt at se længere tilbage på grund af tætheden i universet på det tidspunkt.
Selvom det er muligt at se langt ud i universet, er det stadig uklart, hvad det består af. Hele 95 % af universet består sandsynligvis af såkaldt mørkt stof og mørk energi. Vi ved ikke om mørkt stof er sorte huller, en ny elementarpartikel eller noget tredje. Vi ved, at mørk energi virker som anti-tyngdekraft og medvirker til udvidelse af universet. Vi ved ikke, om der er vakuum energi eller vi simpelthen endnu ikke forstår tyngdekraften fuldstændig. Dog er det klart at uden det mørke stof, ville vi og livet ikke eksistere, da det medvirker til dannelse af galakser, stjerner og planeter.
Omkring 50 deltagere var mødt op til indvielse af den nye adgangssti til Egedalsmosen fra Svostrupvej. Da Frederik, Vilma og Gregers i fællesskab havde klippet den "røde snor" ved stiens start, gik vi ind i Karen Glerups skov og fulgte i første omgang stien frem til en lysåbning, hvor Gjern Natur havde sørget for kaffe og kage. Herefter vandrede man ned ad bakken, forbi egekrat, til en rundtur i Egedalsmosen. Her var der mulighed for at se mosens forskellighed fra tæt skovklædt vådmose til den lysåbne del af mosen, hvor der vokser bl. a. klokkelyng, hedelyng, blåbær, revling, mosebølle samt tranebær og 2 arter af den kødædende soldug. Undervejs på ruten fortalte Margaret lidt om mosen og om landskabet i det hele taget.
Stor tak til lodsejerne Karen og Mads & Karina for at stille arealer til, så der igen kunne etableres vejadgang fra Svostrupvej.
På en flot sensommerdag blev der arbejdet flittigt i mosen med høgenæb, sav og sakse af de ca 20 deltagere, der ønskede at gøre en indsats. Der blev fjernet små birketræer, fyrretræer og tørstetræer i massevis. Deltagerne gik til arbejdet med gåpåmod og højt humør og i fællesskab lykkedes det at rydde en god del af mosen.
I den anden ende af mosen blev der arbejdet med motorsav, så her lykkedes det at få fjernet større træer. Det er derfor dejligt, at der nu er blevet fritlagt en endnu større del af porsemosen.
At arbejdet nytter, ses tydeligt i den hævede vandstand i mosen - noget der får de specielle planter i mosen til at stortrives. At det også kan give visse udfordringer mht at færdes i mosen, finder man ud af, når støvleskaftet ikke længere slår til og man dumper i et vandhul.
Med ca ½ års forsinkelse blev den årlige generalforsamling afholdt.
Margaret Skovsen aflagde beretning om alle årets aktiviteter og takkede vore lodsejere, medlemmer og bestyrelsen.
Beretningen blev godkendt og kan læses her.
Niels Sørensen aflagde regnskab. Regnskabet blev godkendt.
Kontingentet for 2022 bliver fastsat til uændret 100,- kr. for enkeltmedlemmer og 200,- kr. for en husstand, et firma eller en forening. Budgettet blev godkendt.
Bestyrelsens 2 forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget.
§ 4 stk 2 ændres fra
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned, og indkaldes med mindst 2
ugers varsel ved annoncering i den lokale dagspresse med angivelse af dagsorden
til
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned, og indkaldes med mindst 2
ugers varsel ved udsendelse af mail eller brev til medlemmerne med angivelse af dagsorden.
§ 10 stk 2 ændres fra
Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til
andre almennyttige formål i et område dækket af gamle Gjern Kommune. Beslutning om den konkrete anvendelse
af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
til
Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål.
Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
Margaret Skovsen og Niels Sørensen blev genvalgt til bestyrelsen.
Gunnar Otto Johansen blev nyvalgt til bestyrelsen
Kaj Møller blev genvalgt som suppleant.
Pia Valbak Schmidt blev nyvalgt som suppleant.
Orla Pedersen blev genvalgt til revisor.
Eventuelt.
Ikke noget nyt.
Skoleleder ved Gjern Skole, Tine Sax holdt et inspirerende foredrag om skolens og elevernes arbejde med FN's verdensmål. Tine fortalte bl. a. om, hvorledes eleverne kan sætte tingene i perspektiv i forhold til det helt nære i deres egen dagligdag, og hvorledes alt det, vi hver især gør, kommer til at betyde noget på det globale plan. En del af arbejdet bygger bl. a. på en tankegang og en bevidsthed om, at vi alle sammen kan være med til at gøre en forskel. Både børn og voksne skal tage ansvar for hinanden og for den verden, vi lever i.
Der var også mulighed for at se de indlæg, som 5. klasses eleverne fra området skoler havde lavet omkring deres naturdag - en dag, der var muliggjort af en gave fra Gjern Natur til hver af skolerne. Se mere her.
D.20. august havde vi en dejlig tur på Tange Sø - med afgang fra Ans Søklub kl.18 -Tangeværket tur-retur i det skønneste vejr. Tilbage i klubhuset hyggede vi med vores medbragte kaffe. - 38 medlemmer deltog - helt gratis!
Godt 30 deltagere havde fornøjelsen af Jørgen Gluds rundvisning og fortælling om Ø Bakkers historie, geologiske tilblivelse samt om plantelivet i området.
Mens man vandrede rundt på hedearealet, var der mulighed for at nyde hedelyngen i fuldt flor. Desuden blomstrede klokkelyng visse steder, ligesom der var masser af næsten modne tyttebær at se i landskabet. Et enkelt sted var der også den femradede ulvefod at se.
Det særprægede landskab er en erosionsrest mellem to af istidens tunneldale. I stenalderen var bakkedraget en ø i en fjordarm. Stenalderhavet nåede helt ind til Bruunshåb ved Viborg, fra det vi i dag kender som Randers Fjord. Af ukendte årsager blev bakkedraget ikke høvlet bort, da gletsjere og smeltevand dannede Nørreådalen.
Navnet Ø er kommet t i l senere. Selvom Ø i dag er omgivet af fugtige enge - og ikke havvand -, ligger den stadig som en ø i landskabet. Jorden på Ø er sandet , men i ådalen er stenalderhavets aflejringer senere blevet dækket af tørvejord. Mens store dele af Ø er præget af hede og plantager, har hele ådalen været opdyrket.
Med lidt omrokering af tidspunkt, så alle kunne nå hjem til fodboldkampen Danmark - England, lykkedes det at gennemføre turen med 34 deltagere. Poul Erik Thystrup,skov- og landskabsingeniør ved Silkeborg Kommune, fortalte om arbejdet med at naturpleje skrænterne ned til søen. En del af området er ejet af private lodsejere, der i samarbejde med Silkeborg Kommune - og tidligere i samarbejde med Århus Amt - har været medvirken de til at arealerne kan holdes afgræssede eller ryddede.
Området domineres af knolden Grenen, og hele området er skabt i forbindelse med sidste istid.
Hele området er på 124 hektar og blev fredet i 1985, en fredning, der har til formål at sikre områdets geologiske, biologiske og landskabelige værdier.
Naturen i området plejes af Silkeborg Kommune i samarbejde med ejerne. Målet er at bevare det åbne og varierede landskab med grupper af eg og ene, samt forsøge at holde ”Grenen” med omkringliggende arealer åbne og delvis lyngklædte.
Plejeindgreb består typisk af rydning af selvsåede træer og buske, mens græssende dyr sørger for den vedligeholdende pleje, som det bl. a. kan ses ved ”Grenen”.
Med start fra Gjern Kultur- & Idrætscenter begav de godt 50 deltagere sig mod stien til teglværksgrunden. Turen var baseret på en mulighed for en snak med de øvrige deltagere, men der var også mulighed for at nyde naturen undervejs. For de opmærksomme var der lejlighed til at spotte blåvinget pragtvandnymfer da ruten passerede Gjern Å. Videre kom man ad Nørbækvej til det åbne landskab. Her havde Herluf Rahr velvilligt stillet adgang til sin mark til rådighed, så man gennem et plejespor fik adgang ned til Nørbæk. Videre over engarealer og op til banestien, som man fulgte retur til Gjern. Et sving omkring Anlægget blev det også til, inden man sluttede vandringen ved kulturhuset. Her havde Bettina dækket op med kaffe og kagebord ved scenearealet bag huset og i anledningen af Gjern Naturs 10-års jubilæum var der sat fødselsdagslys i kagerne. En hyggelig måde at fejre jubilæet på.
Godt 40 personer deltog i pilgrimsvandringen, der startede med en lille gudstjeneste i Skannerup Kirke, før deltagerne begav sig ud på ruten, der gik ad golfbanestien mod Overholt. Her passerede man bl. a. Randershøj, før man kom til Lille Amerika og Gjern Ådal. Undervejs på turen var der indlagt pauser med ord til fordybelse og oplæg til samtaler to og to og en etape med stille vandring. Desuden var der nadver undervejs. Turen afsluttedes på Gjern Kirkegård og varm kakao og bolle ved Sognehuset.
Vandringsleder var pilgrimspræst Elisabeth Lidell.
Vi var knap 50 mennesker, som 26.5 mødte op ved Teltpladsen overfor Kongensbro Kro. Efter meget regnvejr var det en fin aften.
Aftenens guide, Jørgen Glud, fortalte hvordan han som lokal billedhugger og stenkunstner blev involveret i Moesgaard Museums projekt for at genskabe en skibssætning ved Gudenåen i Borre Skov. Derefter gik vi alle de ca. 1½ km. ad trækstien langs Gudenåen til pladsen. Undervejs kunne vi nyde udsynet over åen og dens fugle- og planteliv.
Ankommet ved de imponerende høje stene fortsatte Jørgen Glud sin fortælling om arbejdet. Gamle optegninger havde vist, at skibssætningen skulle være der. Den står optegnet i et gammelt Trap Danmark, som et tingsted der forsvandt, da man anlagde trækstien til Silkeborg. Da kilede man de store sten op til stenkister ved grøfter og vandløb, som man skulle passere. Frijsenborg Gods havde plantet skov på arealet, da det var dem, der ejede jorden og som man siger, tiden sletter alle spor. Men en dag var der et par arkæologer, der fandt de gamle optegnelser frem og fik lokaliseret stedet. Man besluttede at foretage nogle prøvegravninger og der fandt man noget spændende, som gjorde at man kunne datere det oprindelige anlæg til år ca. 450 og Moesgaard Museum (med hjælp fra A. P. Møller Fonden) besluttede at retablere stedet. Det vi så, er måske Jyllands første kongegrav, før Gorm den Gamle i Jellinge. Jørgen Glud var med til at rejse de sten, der udgør den store skibssætning. Hans motto er: "En sten kan altid fortælle en historie. En god sten kan fortælle mange” – og vi fik mange historier!
Turen blev gentaget onsdag 21. juli med godt 30 deltagere, da der var stor interesse for arrangementet.
Driftsleder David Kirsmeyer viste os rundt på biogasanlægget begge dage. Med stor viden og engagement fortalte han om godsets miljøbevidste satsning på at behandle restprodukter fra egen og andres produktion. Under rundvisningen var der enkelte steder en del larm og desværre svært at høre hvad der blev sagt.
Anlægget opvarmes med eget flis. Møg fra kyllinger og køer og restprodukter fra ærter, kartofler og fisk (tidligere til minkfoder) er vigtige råvarer, som bliver behandlet i de 5 reaktortanke. Ved hjælp af bakterier udvikles gasser under meget velkontrollerede forhold. Med det imponerende tekniske anlæg bliver processerne styret og overvåget til enhver tid. Biogas (naturgas, metangas, CH4) bliver filtreret fra og kan overføres via gasrør eller transporteres bort. Mængden af gas svarer til 6000 hustandes energiforbrug. Denne produktion har et negativt CO2-aftryk (bedre end neutralt). Tørstoffet der er tilbage, bliver god gødning til markerne.
Biogasproduktionen er en nøjagtig styret proces, og der er løbende overvejelser og udvikling.
Der var i år indsamling 10 steder i området, da Svostrup som ny også deltog i år. Trods sne og slud trodsede mange vejret og begav sig ud for at samle affald. Nogle valgte dog at medtage affaldsposerne og udsætte gåturen til senere på ugen, hvor det skulle blive lettere at se affaldet. Vel omkring 75 børn og voksne har deltaget i indsamling og tak til alle for hjælpen. Tak også til sponsorer for bidrag med forfriskning til deltagerne før eller efter turen.
En familievenlig 4 km rute havde lokket mange familier på tur rundt i landskabet ved Landal. De 116 deltagere startede ved feriecentret og gik så omkring Trollhytten og ned i spejdernes skovområde ved kildedalen Troldbjerg, før man kom ned til banestien. Her ventede en forfriskning til alle og en påskehare til de mindste, før turen gik ad den gamle jernbanelinie og ned til Gjern Å. Her kunne deltagerne bl. a. svare på spørgsmål om De 3 bukkebruse og trampe på træbroen, inden man skulle videre mod spørgsmål om flagspætter, insekter, bakker og dale.
Der var mange naturoplevelser undervejs, bl. a. store flokke af gæs, mange padder og nogle sommerfugle, der allerede havde fundet vej ud i solens stråler.
Rugbrødsmotoren skulle slås til for at komme op ad den sidste stigning mod udgangspunktet.
Med udgangspunkt fra Lanstigvej 21 gik ruten denne gang over mark til en skov langs Viborgvej inden de omkring 160 deltagere tidsmæssigt forskudt ankom til Truust, hvor Rikkes varme chokolade og nybagte boller ventede ved Truust Kro. Trods noget ustabilt vejr fortsatte deltagerne mod rensningsanlægget, hvor et af dagens spørgsmål bl. a. omhandlede rensningsanlæggets kapacitet. Videre over marker mod campingpladsen og ned til Gudenåen nedenfor Pramdragerparken og Teglgårdsparken. Denne side af Gudenåen var ukendt for de fleste deltagere, men blev beundret meget.
Nu ventede endnu en ukendt strækning, der havde givet arrangørerne en ingeniørmæssig opgave. Ruten passerede en lille sø, og brobygger var Kaj Møller, der havde lavet den fineste bro til deltagerne i turens anledning. Efter ca 7,5 km vandring var deltagerne tilbage ved udgangspunktet.
Med tidsmæssig forskudt start ved Esbengårde gik de 170 deltagere på de to vandringer en rute gennem en meget afvekslende privat skov og over åbne arealer inden man nåede frem til Truust Kro. hvor Rikke havde den varme chokolade og de nybagte boller klar til deltagerne. En af grupperne meldte om et syn af 3 overflyvende traner på denne del af ruten.
Herefter fortsatte ruten mod Gudenåen, hvor der var mulighed for at nyde synet af bl. a. svaner, skalleslugere og gråænder. Så ventede en lidt mere udfordrende del af ruten, for her var fra starten ingen sti, men afmærkningen gjorde det let for deltagerne at finde frem. På den sidste del af strækningen var der mulighed for at nyde udsigten bagud over Gudenådalen - sikkert et kærkomment hvil for nogle på den ret stejle bakke, der skulle forceres inden man var retur ved udgangspunktet og havde tilbagelagt de ca, 7 km og løst de forskellige opgaver undervejs.
Med 95 tilmeldte deltagere til lørdagens vandring, besluttede vi i Gjern Natur sammen med Svostrup Kro hurtigt at gentage vandringen søndag, hvor også 95 deltagere var på tur. Desværre måtte vi alligevel sige "udsolgt" til omkring 50 mere, der også gerne ville have været afsted.
Både lørdag og søndag blev deltagerne sendt afsted i små grupper på op til 4 personer - fra egne bobler - med 10 minutters mellemrum. Ruten var ca 7 km lang og afmærket på dagen. Deltagerne kom både over offentlige arealer som over private arealer, hvortil der normalt ikke er adgang. Den første del af ruten gik op på højsletten over Gudenådalen og man kunne fornemme Gudenåens meget tidlige bredde og størrelse. Undervejs kunne man løse små opgaver og sidst på turen få svarene på spørgsmålene. Godt halvvejs på ruten gik turen forbi Svostrup Kro, hvor der ventede deltagerne varm chokolade og bolle, inden den sidste del af strækningen gik ad Trækstien langs Gudenåen og Sminge Sø.
En af deltagernes oplevelse af turen kan hører på P4's indslag, fra minut 42 til minut 46.
Tak til lodsejere for at stille arealer og ekstra parkeringsplads til rådighed.
I fint vintervejr deltog mere end 50 personer i en ca 4 km lang vandretur langs Gudenåen og gennem private naturområder. Deltagerne startede tidsmæssigt forskudt og i grupper med egne familiemedlemmer, så man sammen men hver for sig, fik den samme naturoplevelse. Først gik man ad Trækstien hen til Svostrup Kro, hvor der var sørget for varm chokolade til at tage med sig på den videre tur langs åen. Herefter en strækning på vej, inden man gennem sommerhusområder kom til et privat skovområde med åbne vidder og en gemt sø. Undervejs var der opsat små opgaver for både store og små og ved skovsøen gik opgaven ud på at nyde indholdet af den tidligere udlevere opgavepose - selvfølgelig chokolade. Videre ad skovvej og stier til fugletårnet og Sminge sø, hvor både sangsvaner og knopsvanere opholdt sig. Desuden kunne opserveres en flok hvinænder.
©Gjern Natur 2019