Gjern Natur
Gjern natur holdt "åben dal" efter fritlægning af sjælden geologisk kildedal. I forbindelse med arbejdet omkring etablering af en natursti ved naturcenter troldbjerg har Gjern Natur ryddet en del stier og et moseområde. Her skal der i løbet af foråret opsættes informationstavler omkring de forskellige planter, fugle, dyr og landskabstyper, der kan findes i området. Samtidig skal der laves en lille udstilling i naturcentret omkring naturen.
Efterhånden som arbejdet er skredet frem i sommerens løb, viste der sig en geologisk usædvanlig landskabstype, en kildedal. Langt det meste af landskabet omkring Gjern Bakker er dannet som falske bakker i forbindelse med sidste istid, men denne fritlagte kildedal er dannet på et langt senere tidspunkt, og landskabsdannelsen er stadig i gang. Man kan således se, hvorledes grundvand flere steder pibler frem langs dalkanten, og man kan også tydeligt se, hvorledes vandet bringer sand og jord med sig frem i dalen og dermed hele tiden eroderer bunden af dalen. Resultatet er blevet flere jordskred i tidens løb, og det er årsagen til den meget stejle skrænt mellem dalbunden og toppen.
Efterhånden som vandstrømmen bliver større og større, medbringes mere sand og jord, så der efterlades kun større sten i bunden af vandløbet.
Selv om det har været relativt tørt den sidste måneds tid, er der stadig en del vand, der vælter ud og i sommerens våde periode var kilderne meget produktive.
Inden arbejdet med rydning startede, var det komplet umuligt at se ned i dalen og danned sig et indtryk, kun en tilgroet mose var at ane og lyden af vand kunne høres i det fjerne. Disse kildedale er ret sjældne i Danmark, men i området er der indtil flere paralelle kildedale, adskilt af gammelt istidslandskab. Gjern Natur har haft besøg af en geolog for at bekræfte teorien om kildedalen, og jo, den var god nok.
Gummistøvler er indtil videre eneste gangbare fodtøj i området. Gjern Natur arbejder på at lave en gangbro til stedet inden hele projektet skal indvies den 31.5 2012.
(Gangbro er nu etableret)
Med Eja Lund fra rådgivningsselskabet LMO som guide, deltog omkring 20-25 personer i en meget spændende naturvandring på ejendommen hos Inger & Hans Pedersen, Nebelgårdsvej 5 i Grauballe, arrangeret af Gjern Natur.
Inger & Hans Pedersen fik i 2004 gennemgået deres ejendom med henblik på at etablere mere natur og bedre forhold for vildtet. Det resulterede i flere forslag til beplantninger, oprensning af en mergelgrav, hævning af vandstand i moseområde og delvis rydning af beplantning omkring denne samt forslag om en insektvold langs et daværende markskel.
En hel del af disse tiltag blev gennem en årrække sat i værk og nu er resultatet meget tydeligt. En driftsmæssig ukurant spids blev plantet til og har nu givet et godt skjulested for såvel rådyr som fugle og samtidig en mere rationel markdrift. Et andet sted langs e ældre læhegn bliver der hvert år pløjet og sået, men aldrig hverken sprøjtet eller høstet, så her er føde for vildtet og en korridor langs læhegnet. Masser af spor efter råvildt sås over marken ligesom et par dyr kom springende over marken til glæde for deltagerne. Dette var dog ifølge Inger & Hans Pedersen en daglig foreteelse, som de som ejere af stedet ofte observerede og satte pris på.
Den gamle Djævlemose havde fået hævet vandstanden, og med rydning i den ene side var der fint udsyn til det åbne vandspejl. Fiskehejre og kærhøg var observeret ved mosen og i forsommeren havde to svaner slået sig ned her i et par måneder. Der kom dog ikke svaneunger fra reden denne sommer, men måske næste gang?
Deltagerne fik også lejlighed til at stille spørgsmål om, f. eks, hvorledes man får etableret en naturplan på sin egen ejendom, og man kan fortsat kontakte Eja Lund, hvis man har flere ubesvarede spørgsmål.
Arrangementet var i samarbejde med LMO og Landboforeningen Midtjylland og Familielandbruget havde velvilligt sponsoreret konsulentbistanden fra Eja Lund for foreningen Gjern Natur
Udstyret med GPS'ere og med Arne Augustesen som guide begav en flok skattejægere sig ud i terrænet ved Naturcenter Troldbjerg for at finde såkaldte cache. Det gik i alle retninger, for der skulle først lige styr på, hvorledes en sådan GPS'er virkede. Men efterhånden nærmede man sig målet og så var det med at bruge sin opfindsomhed og søgeevne for at finde skatten. Nogle var store og lette at finde, andre var i mikrostørrelse og sværere at lokalisere.
Lige omkring naturcentret er terrænet fladt, men senere gik turen ned over skrænterne.
Arne Augustesen havde i aftenens anledning udlagt 20 skatte, der skulle findes og mens man efterfølgende nød aftenkaffen i centret, berettede Arne Augustesen om den internationale fritidsbeskæftigelse, der har bredt sig over hele kloden, om hvordan man finder en cache i hjemmesiden geocaching.com, om det at være den første til at finde en skat, om at "tømme" et land for caches og om vandremønter, der rejser fra skat til skat.
Se flere billeder fra skattejagten
Næsten 80 personer mødtes ved P-Pladsen nær Sorring Sønderskov for at være med til gå den nymærkede sti igennem.
Gjern Natur har af Frijsenborg Gods fået tilladelse til, at gøre opmærksom på, at der i skoven gemmer sig minder fra fortiden, idet der her er en lang strækning, hvor man går langs en del af den gamle hulvej.
Silkeborg Kommune har opsat skiltet, der gør opmærksom på ruten.
Aage Jakobsen, Sorring fortalte om vejens historie på en meget interessant og levende måde.
Herefter gik turen i samlet trop til skoven og flere gange gjorde vi holdt og Carsten Bjerre fra Frijsenborg fortalte , dels om skovens historie og også om de forskellige arter træer, og der er mange arter, da der er gjort flere forsøg med, hvad der trives bedst på jorden her. Ligeledes fortaltes om skovdriften og om årets gang med arbejdet i skoven. Da hulvejen er fredet, skal der altid tages hensyn til at intet bliver skadet.
Det var udmærket, at der var disse stop ,for området er, samtidig med at det er meget smukt også meget kuperet, og så var det godt for mange, at vi indimellem kunne puste lidt ud. Som én sagde " det er da en god motionsrute" !
Alle nød turen og vi sluttede af på P-Pladsen, hvor rigtig mange blev og hyggede sig med den medbragte kaffe.
Vi håber på ,at rigtig mange vil gøre brug af stien og nyde det smukke stykke skov og sende en tanke tilbage i tiden, hvor nok Danmarks ældste to-sporede vejsystem blev brugt, når man skulle til Randers eller Viborg.
Fra Ans Sejlklub stævnede en flåde på 8 både ud for at bringe medlemmerne af Gjern Natur på en meget fin sejlads på Tange Sø. Vejret spillede med, så deltagerne fik set det hele fra vandsiden på strækningen fra Ans til Tange. Her lagde man til ved Lagunen, så man kunne se denne lille plet, inden turen via kanalen til Tangeværket og via en smuttur mod Tange by, gik tilbage til Ans. På vejen tilbage så man bl. a. de 3 træstykker, der stikker op af vandet i nærheden af Tange. Sagnet siger, at det er resterne af 3 træer, der blev stående ved søens etablering - angiveligt skulle de bruges til at hænge de ingeniører, der havde tegnet dæmningen, hvis denne ikke holdt. Er der noget symbolsk i, at de stadig står som en påmindelse om, hvad der sker, hvis vandet forsvinder af Tange Sø.
Vi siger mange tak til de frivillige fra Ans Sejlklub, der gav os denne oplevelse.
Landsbyen Sorring Aps havde velvilligt stillet plads til rådighed på gårdspladsen i forbindelse med den årlige solbærhøst og markedsdag på Svinget 5.
Vi havde kontakt med rigtig mange, både fra lokalområdet og fra fjernere steder og fik tegnet en hel del medlemsskaber til Gjern Natur. Bl. a. blev medlem nr. 100, Maargit Nielsen, Skannerup, tegnet denne dag.
Med naturvejleder Jan Kjærgaard som guide fik de mere end 50 fremmødte en fin naturoplevelse i området Store Troldhøj, Egedalsmosen og Lille Troldhøj.
Undervejs berettede Jan Kjærgaard om stævnede træer ved Store Troldhøj, om istidens dannelse af dal og bakker, om troldenes indflytning i området og om hvorledes der må fyldes materiale på toppen af den kunstigt høje Store Troldhøj. Deltagerne kunne konstatere, at toppen gennem de sidste ca 15 år er eroderet omkring 30-40cm, da toppen dengang var i niveau med fixpunktet (cementklodsen på toppen). Egetræerne her på toppen vokser meget langsomt og har næsten samme form og udseende som for 80 år siden. Vi så og hørte om kohvede, om irissommerfuglens mærkelige måde at søge mage på og fortsatte til den naturmæssigt meget interessante Egedalsmose, eller som Jan Kjærgaard betegnede den "Floden". Stedet er dannet på bunden af en gammel smeltevandsflod fra istidens slutning. Her i den sumpede porsemose med et underliggende lag af al, så deltagerne klokkelyng og kæruld, revling og i mosen findes som et af de få steder alle tre arter af soldug, nemlig både liden, rundbladet og langbladet soldug.
I et skovbryn kom en gravid stålorm frem i det fine vejr. Turen sluttede med at bestige Lille Troldhøj og herfra nyde udsigten over Gudenådalen, aftensolen og aftenkaffen.
31.5 blev der afholdt stiftende generalforsamling for Gjern Natur. 20 personer deltog. Da yderligere 10 på forhånd havde meldt sig som medlem, fik foreningen således en god start.
Efterfølgende er medlemstallet allerede flerdoblet.
Gjern Natur afholdt mandag 2.5 sit første arrangement, en tur til Salten Profilet. I flot solskin på en lidt kølig aften mødte 55-60 personer op for at høre geolog Frede Johannesen, Ry, fortælle om stedet og den nyeste forskning omkring dette. Ud fra Erik Skovsbjerg Rasmussens rapport fra 2010, fortalte og illustrerede Frede Johannesen om de forskellige lag af sand, ler, grus og brunkul, der for ca 23 mio år siden var aflejret på stedet. Dengang så for del af kloden noget anderledes ud. På tværs af Jylland lå en kystslette med havet mod sydvest og land mod resten af Skandinavien. Over denne kystslette strømmede flere floder, der hver især bragte materiale af forskellig karakter med sig. I floddeltaet og i laguner bag beskyttende øer, blev materialet aflejret i et landskab, der kunne minde om nutidens marsklandskab i syd- og vest Jylland. Over en lang periode ændrede havets og landets relative højde sig i forhold til hinanden, så kystlinien skiftede ret jævnligt, set over geologisk tid. Dette medvirkede til igen at flytte rundt på det aflejrede materiale, så man har fået grundlaget for det nuværende landskab.
Et skred i nyere tid har så blotlagt de fine lag. Dette var dog noget tydeligere for 50 år siden, hvilket deltagerne fik syn for på et foto, medbragt af én, der dengang havde været på ekskursion med skolen til stedet.
Frede Johannesen tydeliggjorde den geologiske situation for deltagerne gennem plancher og medbragte sten, så man rigtig kunne fornemme f. eks. hvad vand- og vindtransport kan gøre ved hårde materialer som sten.
©Gjern Natur 2019