Arrangementer i løbet af 2017

Vadehavet, landskab, natur og fugle, torsdag 23. november

Årets sidste arrangement var et foredrag med seniorforsker ved Århus universitet, Karsten Laursen, der på levende vis berettede op Vadehavet, der er et trafikknudepunkt for trækfugl forår og efterår. Gennem en korridor dannet af Nordsøen ledes fuglene ind til området, hvor de raster, inden de tager den lange tur sydover over mod vest til England for at overvintre. Næringssaltene i havet sørger for føde til rejer og muslinger, der igen bliver spist af fuglene. Trækfuglene er specialiserede i at søge føde og med deres forskellige længer af næb, er hver art tilpasset bestemte fødegrupper, så fuglene kan dele føden imellem sig.

Karsten Laursen har forestået optællingen fugle i området siden det blev erklæret vildtreservat i 1979, senere er Vadehavet gjort til nationalpark og figurerer på Unescos liste for verdensarv.

Den danske del af Vadehavet strækker sig fra Skallingen i nord til Margrethekog i syd, men samme type natur fortsætter helt til Den Helder i Holland, så alt i alt er det verdens største spisekammer.

Utallige er de fuglearter, der raster eller yngler her. Mest talrig de senere år har været bramgæs, men også gravænder, islandsk ryle, kortnæbbet gås, klyde og det, som de fleste kender området for, stære, finder her.

Karsten Laursen har udgivet mange publikatoner om fuglene i Vadehavet, man kan læse en af rapporterne her.

Inspiration fra naturen, livestreaming den 14. november 2017

Professor i zoofysiologi Tobias Wang og lektor i kemi Henrik Birkedal, Aarhus Universitet fortalte om den forskning, der foregår med udgangspunkt i naturens forunderlige verden. Hvad er det, der gør det næsten umuligt at fjerne burrer fra tøj, og hvordan kan denne egenskab udnyttes - resultatet blev velcro, der i dag er kendt verden over. Gitterstrukturen i lårbensknogler har været udgangspunktet for den berømte gitterkonstruktion af Eiffeltårnet. Hvordan kan en påfuglerejes kampehammer knuse en nuslingeskal uden selv at tage skade, når kraften svarer til affyringen fra en 22 mm riffel. Hvordan kan en kødædende kandebærers ultraglatte overflade give muligheder for udvikling af tilsvarende glatte overflader til gavn for mennesket. Svar på disse og mange flere spørgsmål blev berørt under aftnens foredrag.

Der puttes hvad i vores mad, livestreaming den 24. oktober 2017.

Lene Pedersen, der er lektor i molekylær cellebiologi ved Aarhus Universitet, fortalte om tilsætningsstoffer i maden, som eksempel brugte hun fosfor/fosfat. Lene fortalte hvordan fosfat optages i den menneskelig krop og påvirker den. Kroppen optager kun 60% af naturligt fosfat, hvorimod den optager 100% af den kunstige fosfat, som maden bliver tilsat for bl.a. at gøre den mere appetitlig. For meget fosfat i blodet kan forårsage forkalkning af blodårer, forkalkning af hjernen og sandsynligvis også demens. Så det er værd at tænke over, hvor mange tilsætningsstoffer vi indtager gennem maden.

Pia Møller Martensen, der er lektor i molekylær cellebiologi ved Aarhus Universitet, fortalte om berigelse af maden, og hendes eksempler var B-vitaminet folinsyre/folat og berigelse af salt med jod. Berigelse af salt med jod har været en stor succes og har nedsat antallet af sygdomstilfælde med struma. Hvorimod berigelse med folat ikke er entydigt positivt, og er da heller ikke indført her i landet. Folat er en fordel for gravide kvinder, der ved mangel på dette stof kan risikere at få børn med rygmarvsbrok, som er en meget alvorlig sygdom. På den anden side mener forskerne, at for stor en mængde folat i blodet, kan få kræftknuder til at vokse hurtigere. Så ikke alle vil have gavn af B-vitaminet folat.     

Forskønnelse af Anlægget, Gjern

Lørdag 30. september

11 mænd/kvinder fik udrettet en del på Anlægget i Gjern, hvor der tidligere har været afholdt arbejdsdag. Denne gang blev endnu et gammelt trappeafsnit udskiftet med nye trin. Det gamle afsnit var næsten forsvundet i bevoksning, så der skulle også ryddes træer og krat omkring.

Desuden blev der ryddet, så der nu er mere udsigt ned mod boldbanerne - hvor Gjern for øvrigt spillede fodbold mod Låsby, så der var underholdning under arbejdet.

Der blev også ryddet omkring endnu en gravhøj, så nu er de to af de i alt tre gravhøje synlige i terrænet.

Dagen var tilrettelagt i samarbejde med Gjern Borgerforening, og de fremmødte blev trakteret med morgenkaffe og rundstykker samt let frokost og eftermiddagskaffe.

Tak for hjælpen til alle involverede samt sponsorer af materialer og arbejdsredskaber.

Indvielse Teglværksgrunden lørdag 2.9

I anledning af indvielse af teglsværksgrunden i Gjern, var Gjern Natur invitetet til at deltage med en stand, hvor vi kunne præsentere foreningen og samtidig vise vor nye folder om stier frem. Det blev til en hyggelig dag med en god snak med mange fra nær og fjern. Standen blev slået op lige ved en af de stier, foreningen har været involveret i, nemlig Gjern Å-stien, der passerer Teglværksgrunden.

Sejlads på Tange Sø, fredag 25.8

Som de foregående år havde de omkring 25 deltagere på sejladsen en flot tur fra Ans over Tange sø. Velvillige skippere fra Ans sejlklub havde igen i år stillet deres både og sig selv til rådighed for en sejlads for medlemmer af Gjern Natur.

Det blev til en tur til Lagunen og forbi Tangeværket samt det nyopførte fugletårn ved kanalen - et meget flot bygningsværk, der passer perfekt ind i naturen og giver godt udsyn til fuglelivet på søen.

Undervejs blev der underholdt med historier fra søen samt om lidt af hvert. Efterfølgende var der lejlighed til at nyde sin medbragte kaffe i klubhuset.

Tak til skipperne for en flot tur.

Medlem nr 300

Ved  familiedagen i forbindelse med afholdelse af Sankt Hans byfesten i Gjern fik Gjern natur sit medlem nr. 300. BEgivenheden blev senere fejret med overrækkelse af en lille gave til Keld Tolstrup, der her ses med hustruen Anette Lundgård.

Vandretur på Åshøjstien, onsdag 21.6

I samarbejde med Sankt Hans-udvalget, Gjern havde Gjern Natur arrangemeret en lille vandretur på en del af Åshøjstien. man startede med en cykeltur fra Gjern til starten af Åshøjstien ved Svostrupvej og vandrede derefter op til Åshøj, beså flere gravhøje og hørte om gravskikke i bronzealderen samt om dannelsen af Gjern Bakker. Den tidligste indvandring af planter og dyr efter den sidste istid stod også på programmet, ligesom heksebrænding og troldom var emner, der blev blev belyst.

Fra udsigtspunktet nød de 16 deltagere udsynet til Tvilum Kirke og hørte her lidt om historien bag klosterkirker ved Gudenåen, transportmuligheder på Gudenåen og teglbrænding i en gammel bronzealdergravhøj.

Turen gik ned ad den stejle skrænt til det gamle egekrat og til masser af blåbærbuske, tyttebærbuske og porse. Porsens anvendelse i vikingetiden som tilsætning til mjød og middelalderens udnyttels af porse i fnatsalve afsluttede traveturen, inden man cyklede retur til kulturhuset, hvor Sankt Hans-udvalget havde sørget for kaffe og kage i massevis. Guide på turen var Margaret Skovsen.

Vandretur på trækstien, torsdag 1.6

Med Aage Ebbesen, Silkeborg Kommune, som guide, hørte de omkring 50 deltagere om historien om den gamle pramdragersti og om nyrenoveringen af trækstien. Gudenåen kom til at betyde meget for transport af gods og rejsende til og fra Silkeborg, da det var betydeligt lettere at færdes ad åen end ad humlede og støvede ruter på tværs af landskabet, når man skulle til andre egne af landet. Det var en vigtig færdselsåre indtil den blev afløst af jernbane. Stien langs Gudenåen blev oprindelig anlagt i en bredde på 3 meter og hævet 1-2 meter over vandniveauet. Den var drænet af en grøft på bagsiden og med stenkister mellem grøften og åløbet.

Da åen som transportvej blev umoderne, overgik stiens vedligehold til kystinspektoratet, indtil amtet overtog og ikke prioriterede vedligehold i samme grad. Langsomt blev stien destrueret og med den øgede vandstand i senere år også ret tit oversvømmet.

Det har Silkeborg Kommune med tilskud fra staten nu rådet bod på, i hvert fald på det meste af strækningen fra Silkeborg til Svostrup. Det er håbet, at der i de nærmeste år også kommer yderligere penge til at renovere den sidste del af strækningen nord for Svostrup og en lille, manglende strækning mod Resenbro.

Rovfugleshow, lørdag 21.5

21.5 besøgte en gruppe medlemmer Silkeborg Ørnereservat i Fogstrup ved Them, og det var en stor oplevelse.  I samarbejde med falkoner Flemming Sanggaard viste ørne, falke, høge og ugler eksempler på deres fantastiske jagt- og flyveegenskaber. Falkoneren fortalt levende om fuglene og havde mange morsomme historie om dem. Flere blandt publikum fik chancen for at holde en rovfugl eller ugle, som Anette her med hornuglen.  Stedet har også en ugleskov med voliere til flere slags ugler, og bag om dem var skoven med ugle-labyrint, som var vældig underholdende for børn og barnelige sjæle. Dådyr var der også.  Efter showet kunne man booke en bisonsafari i prærievogn - eller nyde en bisonburger fra den lille butik.

Vandretur i Lille Amerika

onsdag den 10.5

Silkeborg Kommune har bæret behjælpelig med udskiftning af de tidligere bænke i Gjern-Skannerup Kommuneplantage i Lille Amerika, så de nu fremstår fine og med tydelige påmalede navne. Bænkede blev oprindeligt skænket til daværende Gjern-Skannerup kommune i 1965 af forfatter og psykoanalytiker Wilhelm Gernhammer, der er født og levede sine første år på en ejendom, der blev opkøbt og indgik i etableringen af plantagen. Mawrgaret Skovsen fortalte lidt af historien bag ejendommene og plantagens tilblivelse, om navnet Lille Amerika, om geologien og naturen i området for de godt 50 fremmødte. Turen fortsatte til kildedalen ved Troldbjerg og man sluttede med medbragt kaffe i KFUM-spejdernes bålhytte. Spejderne, der ejer Troldbjerg, var medarrangør af turen.

Vandløbenes verden, foredrag med

Morten Lauge Petersen, onsdag 26.4

Morten Lauge Pedersen tog os med til vandløbenes verden.

Morten har tidligere arbejdet for Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg, så han kender vores område og især Gjern Å rigtig godt. Han fortalte, at Gjern Å er et mønster eksempel på en å, der har mulighed for at løbe over sine bredder ud på engene om foråret. Det er vigtigt for at bevare biodiversiteten i å-en.

Morten tog os med rundt til vandløb i hele verden, og fortalte om deres forskelligheder og ligheder.  I store træk ligner deres økosystemer hinanden. Variationen skabes af planterne, der er vigtige for dyrelivet, både insekter og fisk. F.eks. skal der helst være mulighed for, at ørrederne kan gemme sig for hinanden, ellers kommer de op at slås. Insekterne kræver højt iltindhold i vandet, det hjælper planterne med.

De ca. 30 fremmødte var meget spørgelystne. Så vi fik vendt emner som vandremuslinger, gydebanker, grødeskæring og meget mere. En rigtig interessant aften.      

Besøg hos Expan, Linå, onsdag 19.4

På virksomheden Expan i Linå omsætter man naturens produkter til bygningselementer. Sand, sten, ler, kalk og vand i det rette blandingsforhold bliver omdannet til brugbare byggeklodser som vægge, etageadskillelser, søjler og trapper for boliger, institutioner mv. De omkring 70 ansatte i produktionen og i administration og tegnestue udgør en del af den irske virksomhed CRH, der udover Linå også har afdelinger i Søndersø, Brørup og Borup. Hver dag produceres i Linå, hvad der svarer til næsten 2 boliger.

De omkring 20 deltagere fik en uddybende forklaring på hele processen gennem blanding af råvarer, opsætning af forme, udlægning af støbematerialet, til udkraning af de færdige enheder.

Tak til Expan for rundvisning.

Affaldsindsamling søndag 9.4

Der blev samlet affald i store dele af området og her er lidt fra de enkelte indsamlingssteder:

Fårvang:

Vi var 10 voksne og 3 børn til kaffe/sodavand, rundstykker og hjemmebagte horn hos Ruth på Lærkevej. To var fra Spejderne. En af grupperne samlede omkring OK-tanken, og kom med forslag til skiltning om at bruge affaldsspande samt opsætning af orienteringsskilte mht hvor lang tid, det tager affald at forgå i naturen.

Turen sluttede ved Brugsen til sponsorerede øl/vand, og resultaatet blev 8-9 sække affald.

Grauballe:

8 voksne og 6 børn deltog i Grauballes skraldsindsamling. Igen i år var Morten Høgh iblandt indsamlerne sammen med sine børn.

Der blev samlet ind på Snebærvej, Blåbærvej, Grauballe Gudenåvej ned til Svostrup og i Nørrekrogen samt på Eriksborgvej.

Blandt det  indsamlede var en stump dæk fra en lastbil, dåser, flasker, pizzabakker, bølgepap, Mac Donalds pap, plast, cigaretpakker og skod, nytårsting.

Det blev til 5-6 sække.

Efter indsamlingen mødtes vi i klubhuset og fik kaffe, saft, juice, is, slik, småkager og kage bagt af Mia fra Snebærvej.

Gjern:

30-35 tog del i affaldsindsamlingen, både i dag og i løbet af ugen. Det blev til 37 sække affald og bland det indsamlede var mange vinflasker samt en vandtønde og en fender  ud over det sædvanlige papir- og dåseaffald. Selv om affaldsmængden nogle steder bliver mindre, er der stadig rigeligt til indsamlerne.

I år havde Gjern Natur lavet et samarbejde med Gjern Fiskeriforening, så den årlige oprydningsdag for Gjern Å faldt sammen med affaldsdagen, så der blev ryddet op både til lands og til vands.

Efter indsamlingen samledes man til borgerforeningens grillpølser ledsaget af musikalsk underholdning ved Elena Tolmoschova.

Skorup:

Vi var 9 til affaldsindsamling i Skorup i dag. Og vi fik samlet 10 halve sække og nåede hele vejen rundt om Skorup og omegn - og forbi Fårvang skole.

Truust:

Vi var 12 personer, der mødte op til affalds indsamling.

Vejret var perfekt og vi fik samlet ca. 8-10kg. affald. Vi sluttede af med kaffe på Truust kro.

Horn:

Vi har haft en god dag med indsamling af affald.

Vi har været 22 deltager, skønt.

Med solen som nabo, tirsdag 28.3.

Livestreamet foredrag med lektor i geoscience Mads Faurschou Knudsen og lektor i astronomi og geoscience Christoffer Karoff.

At solen er altafgørende for livet her på jorden, er der nok ingen, der er i tvivl om.

Vi hørte om mange af de betydende faktorer i dette foredrag med lektor i geoscience Mads Faurschou Knudsen og lektor i astronomi og geoscience Christoffer Karoff.

Jordens hældning, formen af jordens bane og afstanden til solen er nogle af de faktorer, der har betydning for jordens klima. Disse faktorer har ændret sig gennem tiderne og har blandt andet betydet, at klimaet har skiftet mellem istidsperioder og varmere perioder. Dette har medvirket til at mennesket har gennemgået en stor udvikling fra abe til menneske.

I starten af september 1859 var der været en ”perfekt solstorm”, som viste hvor stor en påvirkning eksplosioner på solen kan have her på jorden. Der er i denne periode foretaget målinger, som har vist meget store ændringer i jordens magnetfelt, der var meget nordlys på grund af magnetiske forstyrrelser og nogle telegrafstationer var så påvirket af elektriske udladninger, at de brød i brand. Så det er store kræfter jorden kan blive påvirket af. Hvis eller når der vil komme nye store eksplosioner på solen kan det ødelægge satellitter, påvirke radiosignaler, give problemer med elektriske apparater og evt. ændre temperaturen på jorden.   

Søren Ryge: fortællinger fra dagligdagen

onsdag 15.3

Med det privilerium gennem 40 år ucensureret at kunne lave tv-programmer og skrive til Politikken, fortalte Søren Ryge de 100 deltagere om sine dagligdags oplevelser. Det var f. eks om Evalds manglende kaffedrikkeri, en togtur til Ringsted og de genvordigheder, den afstedkom, om Jens Koklipper og om 75-årige Marthas forelskelse. Anders og Julius var selvfølgelig også på programmet, ligesom Valborg, der i en alder af næsten 100 år stadig selv gravede sin have.

Når dyr bliver trælse, onsdag 1. marts

Livestreamet foredrag med professor i vildtbiologi Jesper Madsen

Skarver, bramgæs, krondyr, gråsæler, ulve og råger er naturligt hjemhørende i den danske fauna. Men dyrene er både elsket og hadet. Hvad sker der egentligt når en dyreart pludselig bliver uønsket? Hvor stort er problemet og hvordan løser vi det?  Det var nogle af de spørgsmål, deltagerne fik besvaret ved aftnens foredrag fra Aarhus universitet.

Træls er et godt jysk udtryk, der kan beskrive, hvorledes en uønsket bestandstigning af visse dyrearter kan have uheldige eller uønskede konsekvenser for mennesker. Ændrede syn på naturen og på oplevelser i naturen kan også give konflikter, når f. eks. nogle af ovennævnte dyr eller fugle samler sig i store flokke og "terroriserer" menneskenære områder. Skal der ske en regulering af dyrene/fuglene, eller hvordan tackler man udfordringerne. Skal man leve med f. eks. ulve i Danmark eller skal vildsvin have lov at indvandre til landet. Løsningsforslag blev fra forskerside fremsat, men beslutningen omkring håndtering ligger stadig i politikken.

Generalforsamling og "På bjørnejagt med Nicolai Hansen"

9.2 2017

Gjern Natur holdt sin årlige generalforsamling, hvor formanden, Søren Peter Sørensen, aflagde beretning for det forgange år. Søren Peter omtalte de forskellige arrangementer og de to nye stier, der er blevet etableret i årets løb, dels langs Gjern Å og dels til Åshøj med forbindelse til Egedalsmosen. En stor tak til de involverede lodsejere og til Henrik Lüneborg samt Erling Rasmussen for slåning af stier.

Kasserer Niels Sørensen gennemgik regnskabet, der sluttede med et lille underskud, men med en god formue, så der er en sund økonomi i foreningen.

Der var genvalg af NielsSørensens og Margaret Skovsen til bestyrelsen, mens Ole Kristensen havde ønsket at stoppe og blev erstattet af Jane Kromann.

Som suppleant fortsætter Gunner Skov Jensen, mens Gunnar Johannesen afløser Jane Kromann som suppleant.

Året sluttede med 291 medlemmer.

Efter generalforsamlingen holdt Nicolai Hansen et meget inspirerende foredrag om en bjørnejagt i Rusland. Her fik de omkring 30-35 deltagere et indblik i de udfordringer, der er ved en sådan jagt, men også i udfordringerne ved at bo i en jagtlejr i en forladt by, tæt ved Uralbjergene.

Både bjørn og tjur blev nedlagt.

Livestreamet foredrag om forskning i Grønland

7.2 2017

26 fremmødte hørte det spændende foredrag om Grønland. Foredraget startede helt tilbage i historien med Erik den Røde og de første nordboere på Grønland. Vi hørte om polarhelte, der i begyndelsen tog på farefulde ekspeditioner til Grønland; men heldigvis blev det hurtigt nemmere med ny teknologi. F. eks. benyttede Lauge Koch fly til at kortlægge gletsjerne. Under 2. verdenskrig blev Grønland et vigtigt strategisk område for USA pga. sin placering midt mellem de to supermagter.  Det medførte bl.a. at USA opførte Thulebasen.

Efter pausen hørte vi om indlandsisen og dens udvikling gennem tiderne. Der forskes meget i hvilke faktorer, der har betydning for indlandsisens udvikling/afvikling og forskerne har kortlagt indlandsisens udbredelse gennem tiderne. Dette er bl.a. sket ved at undersøge borekerner fra tærskelsøer for gytje, som er aflejringer af organisk materiale. Når isen forsvinder kommer der gytje i borekernen og når isen dækker området er der ler i borekernen. Siden 2006 har der været stor opbrud i isen ved Nordøstgrønland. Forskerne mener, at det er den højere havtemperatur, der især påvirker isen. Hvis hele indlandsisen smelter om flere tusind år, stiger havene med ca. 7 meter, og det vil får store konsekvenser for hele verden.    

Fællesdag i Fårvang, 21. januar

Gjern Natur var repræsenteret ved fællesdagen i Fårvang. Det foregik på Fårvang skole, og vi fik lejlighed til at snakke med en del, både lokale og langvejs fra.

Biogas som fremtidens energikilde,

forskningsleder Henrik B. Møller, Gjern

18. januar 2017

Knap 30 deltagere hørte et meget inspirerende foredrag om produktion af biogas og gassens anvendelsesområder. Undervejs blev der lavet små forsøg med halm, sukker og æbler som biogasmateriale og i dette forsøg, viste æbler sig at være det bedste grundlag.

Desuden fortalte Henrik om sine forskningssprojekter i både Vietnam og Bangladesh, hvor lokalbefolkningen bliver vejledt i opbygningen af mindre biogasanlæg.

Henriks foredrag kan ses her.

Læg mærke til links til videoer, sidst i foredraget.

©Gjern Natur 2019