Kvæget som naturplejere ved Erik Ørnsbjerg 6.11 2014

Tidligere landskonsulent Erik Ørnsbjerg holdt med udgangspunkt i Bikubenfondens projekt ved Svanninge Bjerge et meget interessant foredrag omkring brug af forskellige kvægracer som naturplejere. Bikuben-fonden, der blev etableret ved Sparekassen Bikubens overgang til aktieselskab, havde erhvervet omkring 500 hektar skov og engareal på Sydfyn. Her var opgaven at få dette område afgræsset på en sådan måde, at det kunne holdes fri for at springe i skov, samtidig med, at der også var føde nok til de kreaturer eller får, der skulle gå på arealerne.

Målet er at få lysåbne arealer med en større mangfoldighed af planter.

Ikke alle dyr er lige velegnede til opgaven, nogle er mere nøjsomme end andre, men dyrene kan også tvinges til at gå mere drastisk til værks, hvis der ikke er andre fødeemner til rådighed. Her er det så en afvejning mellem naturhensyn og dyrevelfærdshensyn, der må tages stilling til.

Der blev valgt Welsh Black med import fra Irland og i dag går ca 100 dyr i området.

Erik Ørnsbjerg kom også ind på den nye Naturplan 2020, på landbrugets betydning for og samspil med naturen, ligesom den historiske udvikling i landbruget blev belyst som baggrund for den naturudvikling, der har været i såvel Danmark som i Europa siden 2. verdenskrig, hvor manglen på madvarer satte skub i landbrug og trængte naturen i baggrunden.

"Eng er agers Moder", hvorfor var det tidligere streng nødvendigt, at der hørte gode engarealer til et landbrug, og hvorfor er disse engarealer i dag regnet for overflødige i landbruget, var et andet af de emner, der blev belyst.

Indvielse af sti til Grauballemandens fundsted, Nebel Mose,

26. 10 2014

I samarbejde med Grauballe Lokalråd kunne Gjern Natur  byde velkommen til omkring 175 deltagere, børn som voksne, var mødt op for at være med til at åbne en sti til Grauballemandens fundsted, Nebel Mose. Mange var lokale, men også en del kom langvejs fra for at være med.

Lokale lodsejere, Peter Bønløkke Thomsen og Jens Ebbesen, har velvilligt stillet adgang til rådighed langs deres marker, så der nu er en markeret sti til mosen.

hele projektet er finansieret af en gave fra Kulturelt Samvirke i tidligere Gjern Kommune.

Jens Ebbensen og sønnen Thomas afslørede det første skilt på turen og Mette Bundgård, museumsformidler ved Silkeborg Museum, fortalte om de interessante udgravninger, der tidligere var gjort ved Stadion og ved udstykningen omkring Romervej mv. Ved Grauballe Nygård var der fundet spor efter 18 langhuse, der repræsenterede en længere periode. I jernalderen var det almindeligt, at man skiftede sit hus ud efter ca 30 års brug og byggede et nyt tæt ved. Udgravningen kom derved til at vise fund fra en længere periode.

Der var også udgravet Stahøj, en gravhøj med fin randsten, lidt længere væk fra Grauballe. Her var der fundet en kvinde- og en mandegrav samt en mindre grav. Desuden kom en del keramik og 2 ravperler for dagens lys.

Ved Nebel mose fortalte Mette Bundgård meget indlevende om fundet af Grauballemanden og hvad der derefter skete med moseliget.

En af deltagerne i dagens arrangement, Anders Christian Nielsen, bidrog med denne lille historie:

Da moseliget blev fundet, var der almindelig interesse for at se det og mange stimlede ud til mosen. Anders og 3 andre unge mænd cyklede om aftnen ud til mosen for at se liget, men kunne ikke finde det, da det var blevet dækket til med en sæk og tørv for at beskytte det til næste dag. Imidlertid gik de4 unge mænd rundt i området i deres jagt på liget og undervejs kom Anders Christian til at træde på det sted, hvor liget lå gemt. Derfor fik Grauballemanden et noget skævt ansigtsudtryk!

Efter besøget i mosen var der samling ved det opsatte bord/bænkesæt, hvor man kunne nyde en forfriskning, som Gjern Natur var vært ved.

Tavleteksterne og historien om Grauballemanden kan ses her:

Tavle 1

Tavle 2

Tavle 3

Se billederne fra udgravning af jernalderby ved Grauballe

Svampetur ved Troldbjerg 4.10 2014

Omkring 60 personer, voksne som børn deltog i et fælles arrangement, hvor KFUM spejderne Silkeborg og Gjern Natur havde inviteret til svampetur i området ved Troldbjerg.

Biolog og svampekender Peter Lange fortalte lidt om området og svampe, inden deltagerne, de fleste bevæbnet med kniv og indsamlingskurv, begav sig ud på svampejagt i større eller mindre grupper. Man havde ikke gået langt, før de første svampe blev samlet op – nogle endte i kurven, andre blev sendt tilbage til naturen. Her var et utal af forskellige svampe, nogle var spiselige, andre nok spiselige, men ikke med stor velbehag. Atter andre skulle man helt holde sig fra, da de var giftige.

Området ved Troldbjerg og senere i Kommuneplantagen er meget varieret, her er forskellige typer af bevoksning og især træsorterne var af betydning for, hvilke svampe, man kunne forvente at finde. Nogle svampe vokser kun under birketræer, andre kun under lærketræer, mens nåleskoven byder på helt andre arter.

Efter ca 1½ time mødtes man igen og her gennemgik Peter Lange så det store udvalg af svampe, der var hjembragt i kurvene. Der var bl. a. stinkhat, hvilket tydeligt kunne fornemmes i området, der var omkring 10 forskellige rørhatte, det var støvbolde og pigsvampe, der var 5 forskellige fluesvampe.

På bordet med deltagernes indsamlede svampe lå også en enkelt tragtkantarel og på spørgsmålet om, hvor den præcist var fundet, blev svaret: i Brugsen, medbragt til lejligheden for fuldstændighedens skyld. Ingen havde været heldige at finde denne i netop det besøgte område, men det kunne ikke afvises, at den kunne findes, hvis man gik grundigt nok til værks.

Der var dog ikke mange spiselige svampe blandt dagens høst, så et aftenmåltid af svampe kunne man ikke sætte næsen op efter.

Men det gjorde intet, for KFUM Spejderne havde sørget for forsyningerne og havde fuld gang i tilberedelsen af lækre bålpizzaer med tragtkantareller, løg og ost, til alle deltagerne. Virkelig lækkert.

De gode råd, når der samles svampe, er ikke at lære alle de spiselige arter at kende, men at man bestemt må lære, hvilke arter, der er giftige, så man ikke går fejl.

Et lille råd fra spejderkredse:

Når du vil ud at finde svampe

lad da først din bror smage derpå

dersom han dør under klage og krampe

skal du lade svampen stå.

Men sker er ingenting med den lille,

så gik den svamp blot til spilde.

Besøg på Herskind Savværk, 18.9 2014

Uffe Jakobsen, ejer af Herskind Savværk, viste en snes medlemmer af Gjern Natur rundt på sit savværk med inspirerede beretning af den daglige drift på virksomheden. Her specialiseres i opsavning af specielt egetræer, men også andre trætyper finder vej til savværket. En god del af de ca 10.000 m3, der forarbejders på savværket årligt, bliver til gulvplanker. Her kræves minimum 2 års lagring af træet, så det genererer et stort lager. Deltagerne så mange opsavede kævler, nogle hentet i Danmark, men også Tyskland var leverandør af disse stammer. Deltagerne så bl. a. også en stor stamme, der stammede fra et slot i Frankrig. En storm havde gjort det af med den gamle kæmpe og alene i denne stamme var der omkring 16 m3 træ.

Alt træmaterialet fra de forskellige kævler kunne udnyttes i alt fra gulvplanker, bordplader, griselegetøj, brændsel eller til sidst flis til opvarmning af eget tørreri eller til levering til Galten Elværk.

Uffe Jakobsen fortalte også, at der var leveret gulvplanker til en luksuslejlighed i New York. Lejligheden lå på 82. etage, så plankernes størrelse skulle tilpasses nøje efter elevatorens mål.

Uffe Jakobsen ses på billedet ved et savblad fra en af de to båndsave. Virksomheden sørger selv for slibning af savbladene. Alt træ vaskes grundigt inden det kommen ind til saven for at mindste slitagen herpå, men af og til kunne det hænde at et søm, en sten, eller andre uønskede objekter havde fundet vej ind i træstammen i dennes levetid, og det gav voldsomt slid af savbladet.

Sejltur på Tange Sø 29.8 2014

Gjern Naturs medlemmer var for 4. år inviteret på sejltur på Tange Sø af Ans Sejlklub, hvor 11 skippere velvilligt havde stillet deres både til rådighed for aftnens sejlads. I fint vejr stævnede de mange både ud og slog først et smut forbi den nye cykelsti/bro, der var bygget ude i vandet. De mange skippere fortalte mange forskellige anekdoter undervejs, hver skipper sine historier.

Niels var skipper på en af bådene og var med for første gang. Det viste sig, at Niels' bedstemor var født på en af de 27 gårde, der var blevet oversvømmet, da søen blev etableret. Niels havde medbragt et foto af ejendommen med den daværende familie afbildet.

En god del af turen blev sejlet oveni det gamle Gudenå-løb, hvor vanddybden var omkring 5 meter. I store dele af resten af søen er der meget lavvandet og med den grødevækst, der er for tiden, skulle skipperne passe på, hvor de sejlede for ikke at sætte sig fast i grøden. Ud for Skelbækkens udløb passedes stedet, hvor Hvilested Kro havde ligget. Det var hvor Skelbækken tidligere havde sit udløb i det gamle Gudenå-forløb. Kroen var hvilested for heste og folk, der sørgede for pramfarten mod Silkeborg. Fra Randers til Bjerringbro blev prammene trukket af 3-4 lejemænd iført seler. Lejemændene var datidens frivillige slaver, som gik for en ussel løn og måtte virkelig lægge sig i selen op mod strømmen.

Måske sang de følgende vers:

Hal til, læg i, hold selen stram.

Strømmen maler, tung er vor pram.

Hal huden i laser, læg efter mig.

Glo på min røv, den griner af dig.

(kilde: Lokalhistorisk Arkiv, Ans)

Fra Bjerringbro til Silkeborg var modstrømmen for kraftig, så her måtte skiftes til hestekræfter, hvor 2-3 heste så trak prammen.

Ved Lagunen lagde en del både til, så der kunne strækkes ben og måske nydes en forfriskning. Efterfølgende gik turen ind i kanalen ved Tangeværket. Her var et usædvanligt rigt fiskeliv denne aften, - ligeledes blev der observeret sandartstimer under sejlturen rundt i søen. Fuglelivet var ligeledes rigt repræsenteret med bl. a. mange måger, svaner, blishøns, forskellige ænder og en del skarv. En enkelt isfugl blev observeret i nærheden af Tange by.

Niels' tur sluttede med et besøg ved Helvedes Dal, hvor Niels Skomager lade blev (og stadig bliver?) hjemsøgt af spøgelser.

Efter sejlturen var der mulighed for en hyggesnak og indtagelse af den medbragte aftenkaffe i klubhuset.

Tak til alle skipperne.

Høstmarked i Sorring, 27.7 2014

Også i år var vi inviteret til at deltage ved den årlige høstdag i Sorring. Høsten var pga den gode sommer rykket en uge frem i forhold til tidligere, og i det gode vejr havde mange fundet vej til høstmarkedet.

Det blev en hyggelig dag, hvor vi fik snakket med rigtig mange af de fremmødte solbær-kunder.

Vandhulstur med Jan Kjærgaard, 18.6 2014

En snes deltagere havde fornøjelsen at følge naturvejleder Jan Kjærgaard rundt i en del af Silkeborg Nordskov, hvor målet var forskellige vandhuller. I forbindelse med bygningen af motorvejen var der blevet etableret flere nye vandhuller til erstatning for andre på de arealer, der var medgået til byggeriet. nogle vandhuller var helt nye, andre et par år gamle og atter andre af de besøgte gamle vandhuller, der ikke var berørt af motorvejsbyggeri.

Området ligger desuden indenfor rammerne af Natura 2000, hvilket betyder, at der ligger en forpligtelse til at forbedre/bevare forholdene for f. eks. vandsalamander.

turen startede ved vandhullerne ved Ivershave, hvor det er bedre med to små huller fremfor et stort, ud fra den betragtning, at skulle der ske en naturmæssig påvirkning af det ene vandhul, er der en "back-up" lige i nærheden. Bevoksningen i og omkring vandhullerne er af stor betydning for de insekter, der lever eller forventes at kunne leve i vandhullerne. Man så bl. a. bugsvømmere, rygsvømmere, vandkalv, skøjteløbere, guldsmede og snegleæg. Det mindste af vandhullerne tæt ved Langsøen havde kun sparsom bevoksning, men forventes at blive et fint vandhul i løbet af 3-5 år. Det er ikke tanken at flytte planter hertil, men afvente, at dette sker af sig selv.

Lillesøen var næste stop og her hørte deltagerne bl. a. om det forsvundne tog, der skulle ligge på bunden af søen - siger fortællingerne. Spidssnudet frø holder til her ligesom der i perioder findes masser af snoge bag hængesækken og salamander yngler her.

På højdedraget ligger vandhullet Sokær, hvor ukendte engang har udsat nykkeroser og krebseklo. Vandets indhold af jod er her meget lavt, så planterne er tilpasset derefter.

Engdalsdammen var etableret i et meget grusholdigt område, med det resultat at vandhullet var totalt tørlagt og ude af stand til at holde vand.

Fugletur i Gjern Ådal med Peter Lange, 28.5 2014

På en vejrmæssig flot aften drog en flok fugleinteresserede på tur ud langs banestien fra Gjern ud i Gjern Å-dal med biolog Peter Lange som guide. De omkring 45 deltagere fik set og især hørt mange fugle i området. Her var broget fluesnapper, solsort, bogfinker og forskellige mejser, der som en flot store teenagere hele tiden ønskede mad på bordet.

Gransangeren var svær at få øje på, men lod sin røst høre, ligesom gøgen kukkede i baggrunden. Den havde nok allerede været i gang med at lægge æg i andre fugles reder og kan producere en stor mængde af æg i forskellige farver og mønste, så de her især kan passe ind i den rede, gøgehunnen har udset sig som rugekasse. Den nyudklækkede gøgeunge er de første 1½ døgn så kilden på ryggen, at den skubber alt, hvad der berører den her, ud af reden, hvilket jo også gælder andre fugleunger, så den selv kan få førsteretten til den føde, rugemoderen bringer retur.

Vinbjergsneglene kravler lystigt på en del af banestien tæt ved Gjern by, mens stien fører ud i den beskyttede natur i ådalen. Engarealerne her vil have godt at afgræsning, men det ser ikke ud til at være muligt på nuværende tidspunkt.

En guldspurvehan havde sangmæssigt travlt med at forsvare sit territorie mod andre hanner, men skulle en anden hun komme forbi, blev det sikkert til en velkomsthilsen i stedet. Ådalen kunne naturmæssigt fint være nattergale-land, men ingen lod sig dog høre og ingen af deltagerne kunne bekræfte at have hørt nattergalen i området. Til gengæld er isfuglen set i området, selv om det ikke lige var tilfældet på denne aften. Deltagerne kom også ud til Gjern Å og i dette område var det halemejserne og tårnsangeren, der lod sig høre og se, mens kærsangeren nøjedes med at lade sig høre. Deltagerne var meget omsværmet på aftenturen, idet en meget stor flokgnavpander/knot livligt tog for sig. Man kom også en lille tur ud i KFUM-Spejdernes engarealer, hvor Gjern Natur jo har etableret en sti. Her i denne artsrige eng blomstrede bl. a. den lyserøde trevlekrone og i nærheden fandt deltagerne dagpragtstjernen og den invasive hestehov.

Turen sluttede dog uden syn af flagermus, nok mest fordi gnavpanderne sendte deltagerne hjemad, inden flagermusene havde programsat deres flyvning.

Tøbrud i Arktis, Foredrag med forsker ved Institut for Bioscience Arctic Research Centre, Peter Bondo Christensen, 24.4 2014

I ord og flotte billeder tog Peter Bondo de omkring 45 tilhørere med en tur til Nationalparken Nordøstgrønland, et af verdens mest øde områder. Her finder klimapåvirkninger sted i en hastighed, så vi fremover må forvente væsentlige stigning i den globale opvarmning. Havisens udbredelse gennem de senere årtier er skrumpet i en sådan grad, at det med tiden ikke kan undgå at påvirke Grønlandspumpen og dermed klimaet på store dele af kloden. I givet fald vil det ikke føles som en global opvarmning i Danmark, men tværtimod resultere i et meget koldt klima, der slet ikke vil være behageligt at leve og bo i. Til gengæld vil det blive betydeligt varmere og mere tørt i sydligere egne.

Også dyrelivet i Arktis vil blive påvirket af fald i havisens udbredelse, og her bidrager den forskning, som forskerne ved bl. a. Århus universitet foretager, til at kaste lys over dyrenes levevis. Et af projekterne var at følge hvalrosserne i Nordøstgrønland og gennem videoer optaget under vand, fulgte man for første gang fødeindtagende hvalrosser, der finder muslinger på havbunden. Op mod 80 kg muslingeføde omsættes af en enkelt voksen hvalros dagligt. Hvalrossen ligger øverst i fødekæden og er derfor meget afhængig af de påvirkninger, der sker hele vejen op gennem kæden.

Men hvordan nærmer man sig en velvoksen, fødesøgende hvalros? Det var et af de praktiske problemer, forskerne stod overfor. Et andet at få banket hul i den tykke havis, så der kunne laves observationer på havbunden. Og hvilket liv, der viste sig her med masser af søstjerner, snegle, krill og tang.

Assisteret af Sirius-patruljen kom forskerne rundt i området og var i stand til at overleve og indsamle deres mange prøver til analyser i det primitive laboratorium i et lille telt på isen. Forskningen foregik over flere år og såvel sommer som vinter, så der var nogle rent praktiske overlevelsesmanøvrer, der først skulle mestres, så man var sikker på at få både resultater og forskere sikkert hjem.

Tidligere tiders fangsthytter, hvor mænd, der levede af at fange hvalros og isbjørn havde deres baser, var også på aftnens program.

Sidst men ikke mindst, viste Peter Bondo en række stemningsbilleder fra Nordøstgrønland.

Affaldsindsamling 13.4 2014

I år var der indsamling i 9 områder og vi siger tak for hjælpen til alle indsamlerne. Heldigvis var tendensen, at der ikke er så meget affald som tidligere år, men alligevel blev det til meget.

I Fårvang var 6 indsamlere, der også alle deltog sidst år, i gang, og undrer sig over, at vi finder masser af cigaretpakker og - skodder samt tomme flasker og dåser, mest på de ydre veje omkring byen.

Fra Truust rapporteres: vi var 12 og samlede 4 sække + 1/2 m dåser + en spand med flasker.

Fra den nye indsamlingssted Toustrup skriver Trine Bilde: Så er vi hjemme efter en hyggelig formiddag, vi var 7 her i Toustrup til kaffe og rundstykker som Brugsen sponserede. Der er samlet 6 sække ind så det er helt fint.

Fra Sminge lyder det: 16 personer - 5 børn og 11 voksne mødte op. Vi indsamlede i alt 3 fyldte sække a' 10 kg, hovedsageligt dåseøl og vinflasker ......desværre....

Men vi blev enige om, det kan ses, at vi rydder op en gang om året, så det er det hele værd, og godt at lære de søde børn, der deltager.

I Skorup var der 8 indsamlere, der samlede 5 sække skrald og 1 sæk med dåser og efterfølgende hyggede sig med sodavand og øl, sponsoreret af Dagli'Brugsen Fårvang, der også var sponsor i Fårvang.

Grauballe med dagens høst af skrald sammen med aktive indsamlere. Der blev indsamlet i alt 14 poser skrald. Meldingen var, at der er masser af skrald! Men der var koldt og blæsende samt meget i gang i Grauballe på denne Palmesøndag.

Langs landevejene var der smidt dåser og cigaretpakker og der var også vinflasker.

I Sorring blev der indsamlet omkring 25 sække + en hel del metalaffald.

Horn rapporterer: vi havde en god trods byger, men tøj på til vejret, så det gik jo. Vi var 12 personer og der var 13 hele sække.

I Gjern deltog omkring 50 børn og voksne og langt de fleste ruter blev dækket. Der blev indsamlet omkring 40-50 sække og også her var meldingen, at der heldigvis ikke var så meget affald, som tidligere år. I følge en af indsamlernes statistik, er det mest North State, der bliver røget - i hvert fald at dømme efter de efterladte cigaretpakker. Nogen må også pludselig have fået trang til rygestop, for 2 steder blev der fundet ikke-åbnede cigaretpakker.

I Gjern deltog også en gruppe spejdere, hvoraf en trodsede det kølige vejr og mødte op med bare ben - man er vel spejder!

Efterfølgende hygge med grill-pølser og popcorn.

I Gjern havde frivillige forud været i gang med at producere reklameskilte til nogle af byens lysmaster, så der har været opmærksomhed på indsamlingen i ugen op til affaldsdagen.

Tak til alle sponsorer - også de, der ikke er nævnt ovenstående - for forskellige former for forfriskninger.

Silkeborg Kommune har efterfølgende hjulpet os af med de mange sække med affald, tak for det.

Generalforsamling  12.2 2014 

Formandens beretning

Kis Østergård, aflagde beretning, Niels Sørensen fremlagde regnskabet, der viser et overskud på kr. 10684. Medlemstallet for 2013 sluttede på 220 og er nu steget til knap 250.

Der var genvalg til Bente Jensen, Gjern og nyvalg til Søren Peter Sørensen, Gjern, der afløser Susanne Rasmussen, Fårvang. Genvalgt som suppleant blev Vibeke Rygård, Fårvang og nyvalg til Ole Kristensen, Silkeborg, der afløser Søren Peter Sørensen, Gjern.

66 var mødt op til generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen var der foredrag om safari i Tanzania ved Margaret Skovsen.   

©Gjern Natur 2019