Dybdalsti

Klik på kortet for at hente det i pdf-format

Sti fra Dybdalsvej til Høngevej

Stien er etableret i samarbejde med lokale lodsejere, der velvilligt har givet adgang til området. Stien er etableret som en erstatning for en tidligere kirkesti, der ikke længere er tilgængelig. Stien, der er en smal og lidt ujævn trampesti i markskel, er ca 700 meter lang med en højdeforskel på ca 30 meter. Går man turen fraSorring ad Dybdalsvej - stien - Høngevej rundt, er strækningen ca 3.5

km lang.

Stien er markeret med træpæle med orange top

Respekter venligst hensynet til naturen og privat ejendom:

tag kun minder og efterlad kun fodspor og intet affald,

bliv på stien og ødelæg ikke afgrøder,

vis hensyn til kreaturer på marken og vildt på marken og i bevoksningen.

Tak

Hegnet langs græsarealet er strømførende.

Hunde skal holdes i snor.

"Eng er agers moder"

lyder et gammelt ordsprog og engarealer og afgræsningsarealer har siden jernalderen været grundlaget for datidens husdyrproduktion. De gav

hø som vinterfoder til kreaturerne eller fårene, der til gengæld leverede gødning, der blev spredt på agerjorden, så denne kunne dyrkes.

I dag har græsningsarealerne ikke samme betydning for landbruget, men kvæg eller får er til gengæld af stor betydning som naturplejere, hvis arealet skal bevares. Såfremt vegetationen ikke gnaves ned eller slås, vil nogle få dominerende planter brede sig og skygge for mere lyskrævende planter. Med tiden vil arealet springe i krat eller skov.

Landskabsdannelse

Området, som ruten går igennem, ligger oveni et landskab formet i miocæn tid (fra ca 23 mio år til ca 5 mio år siden). Det var i Danmarks skabelseshistorie, hvor landet, som ikke så ud, som vi kender det i dag, i perioder var en stor udposning af Norge - i andre perioder oversvømmet af hav. Tektoniske bevægelser i undergrunden havde skubbet Norges landskab op i højden med det resultat, at de elve, der afvandede Norge og det i perioder tørlagte Skagerrak, medbragte store mængder ler, grus og sand ud til deres respektive flodudløb, hvor det med tiden blev aflejret og gjorde udposningen større og dermed lagde grunden for det landskab, som kom til at skabe Danmark.
Denne proces skete af mange omgange og hvert lag, der også kan genfindes andre steder i landet, fik navne som f. eks. Billund-sand, efter hvor det første gang blev registreret.

Kildedalen Dybdal

Øst for Sorring findes en kildedal med samme navn som den dal, man går igennem fra Sorring mod syd. Denne dal er, ligesom de øvrige 4 kildedale ved Sorring, dannet ved udsivning af vand fra dalens inderste bund og adskiller sig således fra området syd for Sorring.