Gudenådalen (efter geolog Frede Johannesen, Ry)

Gudenåen er med 160km uden sammenligning Danmarks længste å. Det hænger sammen med dens bemærkelsesværdige forløb. I modsætning til andre danske åer, der løber den direkte og nærmeste vej ud til havet, løber Gudenåen fra sit udspring først mod nord og derefter mod øst til Randers Fjord.

Gudenåen har i tidens løb været endnu længere og med et mere kroget løb. Dens løb blev bestemt i den sidste del af Weichsel-istiden, hvor store smeltevandsmasser skabte det dalsystem, som Gudenåen løber igennem.

Smeltevandet løb udenfor isfronten og transporterede store mængder grus og sand. Store banker vandrede med strømmen i flettede floder langs bunden af smeltevandsdalen og gav dermed dalen en flad bund. I flere omgange tømtes isdæmmede søer og flodbølger skyllede ned gennem dalsystemet som jøkelløb.

Omkring slutningen af istiden, for ca. 23.000-21.000 år siden stod isfronten ved hovedopholdslinien og smeltevandet løb ud over Vestjylland - mod øst var der blokeret med is.

Da isen ved den nordlige del af hovedopholdslinien smeltede, lå landet her lavere og smeltevandet kunne erodere sig ned i Karup Hedeslette og fik afløb gennem Karup Dal over Venø Bugt til Limfjorden. Dette skete for 21.000-19.000 år siden.

Under den videre afsmeltning, trak isfronten sig tilbage i østlig retning. Nu kunne smeltevandet ikke længere løbe mod vest, hvor der var spærret af aflejringer fra den tidligere isfront, Den Jyske Højderyg. Vandet kunne heller ikke løbe mod øst, for her spærrede isranden stadig. I stedet banede vandet sig vej mod nord gennem Falborgdalen til udmunding i Limfjorden ved Lovns Bredning.

Efterhånden trak israndslinien sig længere og længere tilbage i nordøstlig retning og vandet fulgte Gudenflodsystemet næsten til Randers. Her spærrede isranden stadig og vandet løb mod nordvest i Nørreådalen og derefter mod nordøst i Skalsådalen, der har givet navn til dette stade. Denne gang sker udmundingen til Limfjorden ved Hjarbæk Fjord.

Først da isranden trak sig endnu længere mod øst/nordøst, kunne Gudenåen få sit udløb til Kattegat gennem Randers Fjord. Gudenåens løb blev dermed afkortet ganske væsentligt i forhold til tidligere løb, hvorfor Gudenåens hældning og strømhastighed blev større. Dette bevirkede, at floden skar sig ned i sit gamle leje og kom til at løbe som en dal i dalen.

Ved Sminge Sø ses tydeligt disse terrasseflader med Faldborg-terrassen øverst ca. 46 meter over havniveau (ses tydeligst i dalens vestskrænt ved sydenden af Sminge Sø), Ældre Skalså-terrasse ca. 38 meter over havniveau (ses tydeligst på østskrænten, Ældre Randers Fjord ca. 24 meter over havniveau og det nuværende postglaciale forløb ca. 18 meter over havniveau.

©Gjern Natur 2019