Egedalsstien

Ruten, der er ca 3,5 km rundt, er markeret med pæle med gul top og undervejs er der opsat flere bord/bænkesæt samt infotavler om Egedalsmosen.

Fra Egedalsmosen er der forbindelse til Sørkelvej og til stien op til Lille Troldhøj.

Stien er etableret på privat grund, så

Respekter venligst hensynet til naturen og privat ejendom:

Tag kun minder og efterlad kun fodspor og intet affald.

Bliv på stien og ødelæg ikke bevoksningen.

Tak

Klik på kortet for at downloade det i pdf-format

Egedalsmosen

Stien fører ad skrænter gennem en varieret skov, hvor der længst nede mod Egedalsmosen findes et område med gammelt egekrat, der formentlig stammer tilbage fra gammel urskov. Efter ca 1 km kommer man til et fladere område med en sti rundt i selve Egedalsmosen, der er Midtjyllands største porsemose.

Egedalsmosen er et privatejet område, fordelt mellem mange lodsejere.

Landskabet Egedalen strækker sig fra Åshøj, 104 meter o. h. og det højeste punkt i Gjern Bakker mod vest i retning af Gudenåen. Det er oprindeligt formet af isen under sidste istid for ca 120.000 til 11.000 år siden, hvor smeltevand fra isranden er skyllet fra det højere plateau ved Gjern Bakker ned over sletten. Smeltevandet har slidt bakkerne ned og bragt materialet ud i den yderste del af området, længst ned mod Gudenåen.

I det mellemliggende område er der senere opstået et hede- og moselandskab. Træer og krat voksede på skrænterne, mens lyngen bredte sig i de lavere områder omkring det, der havde udviklet sig til tørvemose.

Området blev ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet efter flere års stridigheder fordelt mellem de forskellige Gjern-gårde, da ingen enkelt gårdejer ønskede at overtage den ringe jord her. Formentlig er tørvegravning til supplering af naturaliehusholdningen startet allerede på dette tidspunkt.

De mange kanaler til afvanding af området, er opgravet i forbindelse med tørvegravningen. Tørvegravning fortsatte indtil ca 1950, hvor det måtte op- gives pga for meget sand i tørven.

Lyngarealerne har tidligere været så omfattende, at der har været drevet lyng- høst, der blev afsat som brændselskilde. I krisetider blev lyngen også brugt som optændingsmateriale og endog som foder, når årets høst slog fejl.

Tilplantning af dele af Egedalen startede omkring midten af 1950'erne, men lykkedes kun på skrænterne samt på enkelte mere tørre områder.

Dele af Egedalsmosen har flere gange været ryddet for især birk og pil, der hurtigt skyder op, hvis området for lov at ligge urørt hen. Et afgræsnings- projekt blev forsøgt, men uden større held.

Gjern Natur har i samarbejde med de forskellige lodsejere påtaget sig at rydde en del af området, for at bringe det tilbage til moselandskab. Siden starten på rydningen i 2013 er grundvandsstanden i mosen steget med ca 10 cm, hvilket har ført til større forekomst af soldug og tranebær. Desuden er der kommet en større bestand af tuekæruld, end der tidligere har været.