Søndag 26. maj kl. 10.00

Pilgrimsvandring sammen med Gjern-Skannerup Kirker


En vandretur i naturen kan være mange ting. Her har vi sammen med Gjern-Skannerup kirker lavet en pilgrimsvandring i blandet terræn i Gjern Ådal og Gjern Bakker. Gjern Natur står for tilrettelægning af ruten, mens kirkernes aktivitetsudvalg sørger for turens indhold:


Sidste år havde vi en lang, varm og tør sommer, lige bortset fra den dag, vi var på pilgrimsvandring i Gjern Bakker, da regnede det – meget. Men det forhindrede os ikke i at have en forrygende tur.

Vi har besluttet at gentage succesen fra sidste år.


Vi begynder med en kort andagt i Gjern kirke kl. 10.00, derefter begiver vi os af sted. Der vil være nadver et egnet sted på ruten, og en af strækningerne vi vil gå i stilhed.

Vi runder vandringen af i Sognehuset, når vi vender tilbage ca. kl. 14.00. Her vil vi drikke en kop kaffe/te/kakao sammen.


Vi håber, at I har lyst til at være med til en dejlig dag sammen i vandringens fællesskab.


Medbring gode travesko, madpakke, drikkedunk og tøj / regntøj efter vind og vejr (det kan ikke blive mere vådt end sidste år), og gerne en plasticpose eller andet til at sidde på, hvis græsset er vådt.


Turen er ca 5-6 km og der vil være pauser undervejs.


Turen er gratis og for alle aldre, dog ikke egnet til at medbringe barnevogne mv.


Mødested: Gjern Kirke, Østergade 6, Gjern


Kørselsvejledning



Onsdag 12. juni kl 19.00

Indvielse af sti mellem Dybdalsvej og Høngevej, Sorring


Vi mødes ved Dybdalsvej 50 og går strækningen op til Høngevej og retur gennem et flot kuperet terræn. Undervejs vil John Sørensen, Bjarup, fortælle lidt lokalhistorie fra området.

Stien er en trampesti, der er etableret i samarbejde med lokale lodsejere, der velvilligt har givet adgang til området. Stien erstatter en tidligere kirkesti i området.


Turen er gratis, alle er velkomne.

Terrænet er ujævnt og noget kuperet og egner sig ikke til barnevogne mv.


Mødested: Dybdalsvej 50, Sorring


Kørselsvejledning



Lørdag 15. juni.

Familiedag i Gjern


Vi træffes på pladsen



Fredag 21. juni kl. 17.30

Walk, talk & eat til Skt. Hans


Start: Gjern Hotel med let tapas-anretning

Herefter går vi mod Golfrestaurenten via Gjern-Å stien (ca en times vandring) hvor Margaret Skovsen fører an.

Kl. 19.30 ankommer vi til et lækkert kaffe-bord på Golrestaurenten/Brasserie Mato inden turen går videre via Djævlebakken retur til Gjern Hotel, forventet ankomst senest 21.00.


Pris: 150,- pr- person (+gebyr kr 10. Køb billet senest 13.6


Husk praktisk fodtøj.


Der kan købes forfriskninger på hotellet, når man returnerer.


Mødested: Gjern Hotel, Østergade 2, Gjern


Kørselsvejledning


arrangører: Gjern Natur & Borgerforeningen



Lørdag 6.7 kl.8.15

Tur til Lille Vildmose



Lille Vildmose er en del af et  Natura 2000-område og er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Området på ca. 7.800 ha er blandt kandidaterne til at blive nationalpark i Danmark. Det er dels i statseje og dels i privateje; størstedelen ejes af Aage V. Jensen Naturfond.

I forbindelse med fredningen, som er en af Danmarks største, er der skabt mulighed for naturgenopretning, stianlæg, fugletårne m.v.

Midt i området ligger Vildmosegaard, der er en lille hovedgård, som blev oprettet i forbindelse med tørlægning af de 4 søer i Lille Vildmose, Møllesø, Birkesø, Toftesø og Lillesø, iværksat 1760 af lensgreve A. G. Moltke..

Det er det største højmoseareal inden for løvskovsbæltet i Nordeuropa med tørvelag på op til 5 meters tykkelse. Det førte under 2. verdenskrig til en stor produktion af tørv til opvarmning. Produktionen blev senere omstillet til spagnum til gartnerier og haver, en produktion som fortsatte indtil 2008. Til transport af det udvundne tørv findes i mosen Danmarks største net af industribaner med smalspor (700 mm sporvidde).

En genetablering af højmosen forudsætter bl.a., at vegetationen, især træer og buske, holdes nede. Til det formål besluttede Vildtforvaltningsrådet i 2007, at mosen også skal rumme elge. Fem elgkalve blev sat ud i området i sommeren 2016, og i januar 2017 kom yderligere fire kvier og en tyr til.

Lille Vildmose har et rigt dyreliv og er kendt for bestanden af kronhjort samt for at være en blandt kun to ynglepladser for kongeørn i Danmark.


Se mere om Lille Vildmose


Turen starter med bus fra Gjern Kultur- & Idrætscenter kl 8.15. Ved ankomst er der besøg i Vildmosecentret incl. biograf og "Det Vilde". Efter frokost (kan medbringes eller købes i centrets cafe) er der en 2½ times guidet bustur i mosen og i Elgenes Land.

Herefter går turen retur til Gjern med forventet hjemkomst 17.30.



Den guidede tur gennemføres som en kombination af kørsel og færdsel til fods.

Praktisk påklædning og solidt fodtøj samt egen kikkert bør medbringes.



Pris: kr 50,- for medlemme, kr. 200,- for ikke-medlemmer incl bus og entre samt guidet tur.


Tilmelding senest 21.6 til Jane Kromann, mail@janekromann.dk eller 86 87 16 19


Mødested: Gjern Kultur- & Idrætscenter


Kørselsvejledning


Onsdag 14. august kl 19.00
Besøg på Moselund Vin, Sorring


Lidt udenfor Sorring anlagde fire lokale »vinbønder« for tretten år siden en vinmark på en sydvendt skråning, og siden er der arbejdet med at få så stort et årligt udbytte fra vinmarken som muligt for derefter at få lavet druerne til vin med navnet Moselund Vin.

Harry Skydsgaard, som er en af "vinbønderne", vil forklare om udfordringerne ved at være vinbonde i Danmark og om erfaringerne med at få en god vin ud af det lunefulde danske sommervejr.

I 2006 blev de første vinstokke plantet på et areal på 1200 kvadratmeter, nogle år er gået rigtig godt med stor produktion af både rød- og hvidvin, andre sæsoner har vind og vejr spillet ind og reduceret høsten en del.

Når druerne er plukket, skal de vaskes, afstilkes og mæskes og bliver så sat i gæringsbeholdere. Så gælder det om at have en god portion tålmodighed før man kan vurdere, hvordan årets høst har udviklet sig i vinen.

Under rundvisningen i vinmarken kan man også nyde udsigten mod Himmelbjerget.


Husk aftenkaffen og fornuftigt tøj/fodtøj.

Gratis for medlemmer, ikke-medlemmer kr. 30,-.


Mødested: Høngevej 19 ved vinmarken


Kørselsvejledning



23. august kl 18.00

Sejltur på Tange Sø


Vi mødes ved Klubhuset ved Ans Sejlklub, Søgade 27 Ans. Herfra er der sejltur på Tange Sø til Lagunen med et lille stop. Bådene returnerer til Klubhuset, hvor man kan nyde sin medbragte aftenkaffe. I godt vejr kan man sidde udendørs.

Sejlturen varer ca 2 timer.


Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Gjern Natur.


Tilmelding til:

Niels Sørensen: nielshanne@me.com eller 24 85 55 33 senest 9.august


Der er 45 pladser


Kørselsvejledning



Kend naturperlerne i din omegn.

Lørdag 14. september 9.30 - 15.00


Bustur rundt i området med stop ved nogle få af vore mange naturperler, en introduktion til naturen i dit område. Turen vil blive en rundtur for at udpege de forskellige naturperlers beliggenhed og gerne som en inspiration til selv at komme ud til stederne.


Start med en lille introduktion ved Gjern Kultur- & Idrætscenter kl 9.30,

derefter bustur kl. 10-15. Frokostpause undervejs (let frokost/drik includeret)

Margaret Skovsen er guide på turen.


Arrangementet er gjort mulig på grund af en donation fra støtteforeningen for

det tidligere hjemmeværnskompagni i Gjern kommune.


Turen er gratis og for alle medlemmer og for ikke-medlemmer med bopæl i tidligere Gjern Kommune.


Tilmelding til:

margaret.skovsen@mail.tele.dk eller 23 61 64 11 senest mandag 2. september


Der er 48 pladser



Mødested: Gjern kultur- & idrætscenter, Skovvejen 6, Gjern


Kørselsvejledning




Helle og Uri leder efter vilde orangutanger i Borneos jungle. Foto: Aref.

6. november kl 19.00

Foredrag med National Geographic-fotograf

Helle Løvevild Golman


Helle Løvevild Golman er sammen med sin mand Uri Løvevild Golman kendt fra TV-serien Vores Vilde Verden, hvor de på ekspeditioner til bl.a. Canada, Grønland, Brasilien og Gabon har taget seerne med på deres natur- og fotografiske ekspeditioner til nogle af verdens mest truede dyrearter og naturområder.


Gennem deres Project WILD vil de med deres positive og flotte billeder henlede verdens opmærksomhed på den trussel om udryddelse og klimaændringer, der sker i dag. Det sker ud fra devisen: What You Love - You Will Protect


Helle er professionel naturfotograf og vil vise masser af fantastiske billeder og berette ligeså fantastiske historier fra hendes og hendes mand Uri Løvevild Golmans ekspeditioner med Project WILD, hvor de fotograferer verdens sidste vilde steder og truede dyr 

Helle og Uri på stranden i Loango National Park, hvor de sidder og venter på elefanter, flodheste og bøfler.

Foto: Helle & Uri Løvevild Golman

Hele dagen havde været grå og regnfuld, endelig brød solen frem og et unikt lys udspillede sig over den finske taiga.

Foto: Helle & Uri Løvevild Golman

Project WILD er Helle og Uris opkald til verdens ledere og til os alle sammen om at passe på vores fælles jord med den kærlighed, vi alle er født med. Det gør de ved at lave fantastiske billeder af truede dyr og samtidig fortælle historien, at dette smukke er ved at forsvinde, og at vi som mennesker må gøre noget for at bevare det.


Billederne fra Project WILD ekspeditionerne bliver til en udstilling og en stor bog, som skal gives til verdens ledere sammen med en flot fyldepen som symbol på, at der skal tages vigtige beslutninger for at redde alt det smukke, som bogen indeholder.


Både Helle og Uri er fotografer for National Geographic, Canon Ambassadører og medlemmer af Kvindelige Eventyrers Klub (Helle) og Eventyrernes Klub (Uri) og arbejder halvdelen af året med at fotograferer de mest fjerne områder af kloden, mens den anden halvdel bruges hjemme i Danmark med at skrive artikler og bøger.




Se mere om Helle og Uri (engelsk)



Pris: 100,- + gebyr 6.25


Køb din billet her


Der ydes rabat til medlemmer af Gjern Natur, henvendelse til  Margaret Skovsen 


margaret.skovsen@mail.tele.dk eller 23 61 64 11


Der kan købes kaffebilletter ved indgangen.



I samarbejde med Gjern Borgerforening, Gjern Bibliotek og Gjern Aftenskole


Gjern Kultur- & Idrætscenter, Skovvejen 6, Gjern


Kørselsvejledning

©Gjern Natur 2019